Gå til indhold
Volvo EX90 vinder titlen som "World Luxury Car".
Volvo EX90 vinder titlen som "World Luxury Car".

Pressemeddelelse -

World Car Awards: Volvo EX90 vinder prestigefyldt titel

Den fuldelektriske Volvo EX90 er den mest imponerende nye luksusbil, der er blevet lanceret i de seneste 12 måneder. Det fastslår juryen af bileksperter fra World Car Awards. Den 7-sæders familie-SUV vinder titlen som “World Luxury Car” bl.a. for sit komfortable og raffinerede interiør, dens avancerede sikkerhedsteknologi og det karakteristiske skandinaviske design.

Resultaterne for dette års World Car Awards blev offentliggjort forud for New York International Auto Show på Manhattan, som netop har slået dørene op. World Car Awards-juryen, der består af 96 motorjournalister fra 30 lande, har vurderet Volvo EX90 ud fra deres omfattende testkørsler, hvor de har fået mulighed for at lære EX90 at kende – også på langture.

"Vi er glade for at se, EX90 får den anerkendelse, den virkelig fortjener," siger Håkan Samuelsson, administrerende direktør for Volvo Cars, og fortsætter: "Den var oppe imod nogle hårde konkurrenter, og denne pris beviser, at EX90 appellerer til nogle af de mest krævende kunder i hele verden."

Sikkerhed, design og genanvendte materialer
Tilgangen til designet af Volvo EX90 kan koges ned til nogle grundlæggende principper i skandinavisk design, hvoraf et af de væsentligste er, at form følger funktion. Fronten fremstår selvsikker, men er alligevel afrundet, så luften kan glide optimalt rundt om bilen. Dette design, kombineret med sideruder, dørhåndtag og andre detaljer hen langs siden, som går helt i ét med hinanden, forbedrer også aerodynamikken og effektiviteten.

Det var en aerodynamisk udfordring at integrere en LiDAR i fronten af EX90. Det var dog arbejdet værd, da den bidrager betragteligt til at hæve sikkerhedsniveauet, når den kombineres med kameraer, radarer og ultralydssensorer. Tilsammen skaber de et detaljeret billede af, hvad der foregår omkring bilen. For at maksimere effektiviteten og reducere luftmodstanden er den integreret i midten af taglinjen lige over forruden, hvor den har det bedste udsyn.

I kabinen, som er blandt de mest støjsvage i klassen, introducerer EX90 nye og spændende materialevalg, som fremhæver Volvo Cars' unikke perspektiv på moderne luksus. Nordico er f.eks. et “læderfrit” indtræk med et elegant look, der bl.a. er fremstillet af genanvendte- og bio-materialer fra skove i Sverige og Finland. Det avancerede LED-lys i kabinen gengiver et lysspektrum, der er tæt på naturligt sollys, og de bagbelyste træindlæg bidrager også til den rolige stemning i interiøret.

Selv om Volvo EX90 er en ægte 7-sæders SUV, nyder den stadig godt af en god mængde bagagerumsplads. Med alle syv sæder oppe har EX90 en bagagerumskapacitet på op til 324 liter bag tredje sæderække. Når tredje række er foldet ned, stiger kapaciteten til 697 liter, hvilket får EX90 til at skille sig positivt ud blandt mange af sine konkurrenter.

Tredje sejr hos World Car Awards

Med denne titel har Volvo Cars nu vundet tre World Car Awards, herunder den overordnede 2018 World Car of the year for Volvo XC60 og 2024 World Urban Car for Volvo EX30. I 2018 var Volvo Cars' CEO Håkan Samuelsson den første vinder af prisen World Car Person of the Year.

    Related links

    Emner

    Kategorier


    Volvo Cars i 2024
    For hele året 2024 opnåede Volvo Car Group et rekordhøjt driftsresultat på 27 milliarder SEK. Omsætningen i 2024 var det højeste nogensinde på 400,2 milliarder SEK, mens det globale salg satte rekord med 763.389 solgte biler.

    Om Volvo Car Group
    Volvo Cars blev grundlagt i 1927 og er i dag et af de mest kendte og respekterede bilmærker i verden med salg til kunder i mere end 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på Nasdaq Stockholm, hvor aktien handles under tickeren “VOLCAR B”.

    "For Life”. At give mennesker frihed til at bevæge sig på en personlig, bæredygtig og sikker måde." Dette formål afspejles i Volvo Cars' ambition om at blive en fuldt elektrisk bilproducent samt i virksomhedens forpligtelse til løbende at reducere sit CO₂-aftryk med målet om at opnå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2040.

    Pr. december 2024 beskæftigede Volvo Cars cirka 42.600 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, markedsføring og administrative funktioner er primært placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars' produktionsanlæg findes i Göteborg, Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Virksomheden har også forsknings- og designcentre i Göteborg og Shanghai (Kina).

    Kontakt

    • EX90_PM1.jpg
      EX90_PM1.jpg
      Licens:
      Brug i medier
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      2048 x 1365, 1,63 MB
      Download
    • EX90_PM1-2.jpg
      EX90_PM1-2.jpg
      Licens:
      Brug i medier
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      2048 x 1365, 2,04 MB
      Download
    • 347815_World_Car_Awards_Volvo_EX90_claims_World_Luxury_Car_title.jpg
      347815_World_Car_Awards_Volvo_EX90_claims_World_Luxury_Car_title.jpg
      Licens:
      Brug i medier
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      5100 x 3400, 1,38 MB
      Download
    • 332526_Volvo_EX90_Sand_Dune_Exterior.jpg
      332526_Volvo_EX90_Sand_Dune_Exterior.jpg
      Licens:
      Brug i medier
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      5100 x 3400, 1,67 MB
      Download

    Relateret materiale

    • Volvo Cars valgt som Danmarks mest bæredygtige bilmærke i 2025.

      Danske forbrugere vælger Volvo som det mest bæredygtige bilmærke

      Volvo Cars er valgt som Danmarks mest bæredygtige bilmærke i Sustainable Brand Index 2025, baseret på danske forbrugeres vurdering. Adm. dir. for Volvo Car Denmark, Tobias Altehed, ser valget som en anerkendelse af Volvos indsats for elektrificering og gennemsigtighed. Volvo sigter mod netto-nuludledning i 2040, og 86 % af nyregistrerede Volvoer i Danmark var fuldelektriske ved udgangen af 2024.

    • Nye varianter af Volvo EX90

      Volvo EX90: Flere varianter og ny startpris til den fuldelektriske SUV

      EX90 er den fuldelektriske topmodel i det danske Volvo-modelprogram, og nu udvides familien med flere varianter. Der lanceres både en ny Single Motor-indstigningsmodel samtidig med, at muligheden for at bestille EX90 med seks sæder også bliver en realitet på det danske marked.