Gå til indhold
Kronborg Strand er beklædt med 12.000 kvm. vedligeholdelsesfri ThermoWood® D212 fra Södra. Træet er gjort naturligt modstandsdygtigt over for råd og svamp med en særlig varmebehandling. Arkitekt: Arkitema, bygherre: PFA og PBU.
Kronborg Strand er beklædt med 12.000 kvm. vedligeholdelsesfri ThermoWood® D212 fra Södra. Træet er gjort naturligt modstandsdygtigt over for råd og svamp med en særlig varmebehandling. Arkitekt: Arkitema, bygherre: PFA og PBU.

Pressemeddelelse -

Vi tager højt mod nord for at finde det bedste træ til bæredygtige og vedligeholdelsesfrie træfacader

ThermoWood® D212 fra Södra stammer fra bæredygtige og 100 % PEFC certificerede nordiske skove. Her vokser træerne langsomt, og derfor har de den helt rigtige kvalitet som facadebeklædning til det skiftende danske klima.

Jo højere mod nord man kommer, des hårdere betingelser har træerne for at vokse. Den langsomme vækst har dog kun fordele, for træet bliver så stærkt og modstandsdygtigt, at det efter thermobehandlingen kan klassificeres som varighedsklasse 2, hvilket er samme klasse som europæisk eg og Western Red Cedar.

- Træ, der vokser langsomt, bliver tætveddet, og jo tættere årringene er på hinanden, jo mere modstandsdygtigt og stærkere bliver træet. Modstandsdygtighed er en meget vigtig faktor, når vi har med facadetræ at gøre, som skal stå imod vind og vejr og holde i rigtig, rigtig mange år, fortæller Michael Phillipsen fra Södra.

Et levende og dynamisk udtryk

Knaster i fyrretræ kommer man ikke udenom, men der er forskel på, hvor store knasterne er i forhold til, hvor træet vokser. På langsomt voksende træer fra det høje nord vokser grenene selvfølgelig også langsomt, og det giver forholdsvis små, ovale knaster.

- Store knaster bliver hurtigt voldsomme i det æstetiske udtryk på en facade, hvorimod mindre knaster kan skabe et dynamisk udtryk og understøtte det levende materiale, som træ jo er, siger Michael Phillipsen.

Træfacader, der holder uden brug af kemi

Forvandlingen af bæredygtig nordisk fyr til ThermoWood® D212 facadebeklædning sker med en særlig varmebehandling, hvor træet varmes op til 212 grader og samtidig tilføres damp, for at træet ikke skal forkulle.

- Varmen uddriver de næringsstoffer, som svampe, bakterier og insekter lever af i ubehandlet træ. Behandlingen sker naturligvis uden skadelige kemikalier, så med Södras ThermoWood® D212 kan du med god samvittighed give byggeriet en smuk træfacade, der ikke nedbrydes uden at være imprægneret eller overfladebehandlet med kemi. Desuden sikrer processen, at træet bliver yderst formstabilt, siger Michael Phillipsen.

Vedligeholdelse, nej tak

Netop vedligeholdelse er typisk en betydelig post på budgettet, men den kan helt spares væk med ThermoWood® D212. Træfacaden passer sig selv og ændrer endda karakter med tiden, så den gyldne farve patinerer over i en smuk, sølvgrå nuance.

- I de mange byggeprojekter, hvor vi rådgiver om valg af træ, oplever vi en større og større efterspørgsel på træfacader, der ikke skal vedligeholdes. Her er ThermoWood® D212 et rigtig godt og meget prisvenligt alternativ til for eksempel trykimprægneret træ. Det er i øvrigt også billigere end andre vedligeholdelsesfrie træsorter, og her får du endda samme flotte patinering, slutter Michael Phillipsen.

Svanemærkede træfacader

ThermoWood® D212 kan leveres brandimprægneret med C260 Xteriør, der er et vejrbestandigt brandimprægneringsmiddel, som ikke udvaskes af fugt og nedbør. Södra kan også levere Svanemærket ThermoWood® D212 til byggeri, hvor der stilles strenge krav til rene, naturlige og miljøvenlige materialer.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om ThermoWood® D212 på vores website, eller du kan kontakte Michael Philipsen på 4848 8200 eller send en mail til michael.philipsen@sodra.com , hvis du vil vide mere om 100% certificerede facadebeklædninger.

Related links

Emner

Kategorier


Södra er en stor svensk skovindustrikoncern, ejet af 53.000 svenske skovejere, der skaber produkter og tjenester til et globalt marked. Vi har kontrol over hele værdikæden fra frø til kunde og arbejder for bæredygtig udvikling på alle niveauer. Vi investerer også strategisk i innovation for at udvikle nye bæredygtige og klimasmarte produkter baseret på vedvarende skovråvarer.

Kontakt

  • _K5X8108 4
    _K5X8108 4
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5184 x 3456, 13,3 MB

Relateret materiale

  • Toppen er smukt pakket ind i Södra Thermowood Fyr facadebeklædning. Beboerne kan sove trygt om natten, for træet er brandimprægneret med C260 Xteriør, dokumenteret i henhold til EN16755.

    Toppen af bæredygtighed i Trekroner

    Første etape af Toppen står klar i Trekroner, og de nye beboere glæde sig over et nyt hjem beklædt i træ fra yderst til inderst. Det giver både et godt indeklima, smukke rammer og ser godt ud på klimakontoen. Træet er udelukkende fra certificeret skovbrug, og et nyt byggesystem minimerer spild.

  • Södras over 53.000 skovejere ejer tilsammen et skovområde på 21.

    Bæredygtig skovdrift er en familietradition

    Skovejerne i Södra taler sjældent om bæredygtighed, for der er egentlig ikke et alternativ. For dem er det helt afgørende at deres skove bliver dyrket, passet, plejet og høstet så alting altid er i den fineste balance, så deres børn og børnebørn kan fortsætte tidligere generationers gode arbejde. Det er mange familiers levebrød, og det har det været i generationer og skal også være det fremover.

  • For hvert træ vi fælder, genplanter vi op til otte. Det er en langsigtet og bæredygtig investering, som de næste generationer først kan høste om 50-60 år.

    Skoven, der er direktøren for det hele

    For Södras 53.000 svenske skovejere er bæredygtig skovdrift det mest naturlige i verden. Det er ganske enkelt hele fundamentet for at sikre deres skove og de næste generationers levebrød. Sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være.

  • Facadebeklædningen fra Södra er brandimprægneret med C260 Xteriør, dokumenteret i henhold til EN16755.

    Professionel rådgivning er nøglen til godt byggeri

    Træ har mange åbenlyse fordele, når man har en grøn og bæredygtig agenda som Tækker Group, der udvikler Nye uden for Aarhus. Men træ giver også udfordringer. Varighedsklasse og brandsikkerhed skal dokumenteres, og det kræver ekspertise.