Pressemeddelelse -

Nordisk samarbejde hjælper nordisk sundhedsteknologi til Tyskland

De nordiske lande er blandt de første i verden, som for alvor har taget sundheds- og plejeteknologi i brug. Med et offentligt finansieret velfærdssystem og høje krav til sundheds- og plejetilbud, har landende tidligt gjort nytte af teknologiens muligheder og sammen med virksomheder udviklet nye digitale løsninger og plejeteknologier til effektivisering og modernisering af den offentlige sundhedspleje.

Nu er fem nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, gået samme om at hjælpe virksomheder, der står bag de mange løsninger, ind på det tyske marked.

- Tyskland har en af de hurtigst voksende befolkninger i Europa med stadig flere ældre borgere, og landet står med akut mangel på sundheds- og plejepersonale. Det rummer store muligheder for nordiske virksomheder, der udvikler sundheds- og plejeteknologi. For selv om Tyskland er et modent teknologimarked, er landet først nu ved at få øjnene op for, hvordan digitalisering, automation, robotter og andre teknologier kan løfte kvaliteten og lette arbejdsgangene i sundheds- og plejesektoren, siger Karen Lindegaard, seniorkonsulent ved Welfare Tech.

Struktureret forløb over 13 måneder

Samarbejdet ledes af fem nordiske erhvervsklynger og en tysk. Sammen fører de virksomhederne gennem et struktureret og afklarende forløb over 13 måneder. Forløbet giver virksomhederne indsigt i tyske markedsforhold og opbygningen af den tyske sundheds- og plejesektor. Et studiebesøg i Tyskland giver førstehåndsindblik i behovene på tyske hospitaler, plejecentre og i hjemmeplejen, og virksomhederne får mulighed for at opbygge relationer til såvel tyske som nordiske samarbejdspartnere. Undervejs giver tyske eksperter sparring på de nordiske produkter i en tysk kontekst. Afslutningsvist udstiller virksomhederne på en fælles nordisk stand på en tysk messe.

- Nordiske løsninger står stærkt i udlandet. Vi har arbejdet med Tyskland gennem flere år og oplever en stigende interesse for digitale løsninger som følge af nye reformer i den tyske plejesektor. Markedet er stort og potentielt lovende. Men det er også et vanskeligt marked, siger Lars Jessen, Managing Director i Life-Partners, som har gjort sig gode erfaringer med det tyske marked.

- Man skal sætte sig grundigt ind i den sociale kultur og virksomhedskultur. Der er store forskelle på os i Norden og Tyskland! Det er helt afgørende, at man mestrer sproget og opbygger stærke relationer til lokale aktører. En struktureret tilgang til markedet med sparring fra eksperter kan give genvej til markedet og forhindre, at man begår de typiske begynderfejl. Og så kan netværk til såvel tyske som nordiske partnere vil være et værdifuldt afsæt til en markedsintroduktion, siger Lars Jessen.

Politisk og økonomisk opbakning

Det nordiske samarbejde støttes af statsministrene i de fem nordiske lande under initiativet Nordic Solution to Global Challenges og finansieres under navnet Digital Health & Care 4.0 med knapt 2 millioner kroner fra Nordic Innovation. De første aktiviteter går i gang i februar 2019.

- Digital Health & Care 4.0 er designet til at give en stor mængde virksomheder en relativ hurtig afklaring på, om deres produkt kan passe ind i den tyske sundhedsmodel, uden de behøver at foretage de store investeringer, siger Karen Lindegaard, Welfare Tech.

- Tyskland er ikke noget let marked, men ingen tvivler længere på, at Tyskland gå i retning af digitalisering og stigende brug af teknologier for at sikre kvaliteten i sundhed og pleje for en stor aldrende befolkning. Og det kan vise sig at være strategisk vigtigt for virksomhederne at være til stede i Tyskland og have de rigtige partnere, når markedet for alvor bryder, siger Karen Lindegaard.

KONTAKTINORMATION

  • Karen Lindegaard, seniorkonsulent, Welfare Tech, karli@welfaretech.dk, mobil +45 2461 1931 
  • Lars Jessen, Managing Director, Life-Partners, lmj@life-partners.com, telefon +49 461 995 890 66, mobil +45 2299 0730
  • Mette Thiel, seniorkonsulent, Welfare Tech, mth@welfaretech.dk, mobil +45 2058 5138

OM PROJEKTET

Det nordiske samarbejdet har fået navnet Digital Health & Care 4.0 og vil over 13 måneder hjælpe små og mellemstore virksomheder i Norden med at bringe sundheds- og velfærdsteknologi ind på det tyske marked. Via klynge-til-klynge-samarbejde samler projektet virksomheder fra alle fem nordiske lande. Deltagerne får en struktureret vej, fra indledende introduktion til det tyske marked, til dybdegående markedskendskab og markedsintroduktion på en stor tysk sundhedsteknologimesse.

Projektets partnere er:

Welfare Tech (Danmark) – lead-partner - www.welfaretech.dk

Væksthus Syddanmark (Danmark) – http://www.startvaekst.dk/vhsyddanmark.dk

Business Region Göteborg (Sverige) - www.businessregiongoteborg.se

Gesundheitswirtshaft Hannover (Tyskland) - www.gesundheitswirtschaft-hannover.de

Innovation Centre Iceland (Island) - www.nmi.is/en

Norwegian Smart Care Cluster (Norge) - www.smartcarecluster.no

Oulu Health / Business Oulu (Finland) – www.ouluhealth.fi

Om Life-Partners

Life-Partners i Padborg har udviklet Life-Manager; en skalerbar it-løsning til kommunikation, planlægning og videndeling borgere, pårørende og fagpersonale imellem. Med borgeren i centrum involver Life-Manager borgeren – uanset målgruppen – i sin egen daglige kommunikation og planlægning med medarbejderne og pårørende som den understøttende funktion. Derved øges borgerens egenmestring, pårørendes involvering samt den rehabiliterende tilgang til borgeren. Løsningen er udviklet i samarbejde med kommuner og plejecentre.

Læs mere på www.life-partners.com

Emner

  • Videnskab, teknik

Welfare Tech er Danmarks største medlemsbaserede klyngeorganisation for sundhed og velfærdsteknologi.

Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter, der kan bidrage til nye forretningsområder og at realisere det kæmpe potentiale, som ligger inden for det sundheds- og velfærdsteknologiske område.

Welfare Tech er en certificeret guldklynge under EU-Kommissionens kvalitetssikringssystem, The European Cluster Excellence Initiative, ECEI, og har kontorer i Odense og København.

Welfare Tech støttes af Vækstforum Syddanmark og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Kontakt

Mette Thiel

Pressekontakt Kommunikation og markedsføring +45 2058 5138

Troels Bierman Mortensen

Pressekontakt Adm. direktør +45 3155 1015

Relateret materiale