Gå til indhold
Den nye Citroën C5 Aircross er blandt de syv finalister til “Car of the Year 2026”.
Den nye Citroën C5 Aircross er blandt de syv finalister til “Car of the Year 2026”.

Pressemeddelelse -

Den nye Citroën C5 Aircross er finalist til den anerkendte pris “Car of the Year 2026”

• Den nye Citroën C5 Aircross er blandt de syv finalister til “Car of the Year 2026”.

• Juryen fremhæver, at den nye C5 Aircross markerer sig tydeligt i C-SUV-segmentet med et mere moderne og markant udtryk, høj komfort og god rummelighed. Derudover tilbyder modellen flere drivlinjemuligheder, som passer til familiernes forskellige behov.

Den nye C5 Aircross er udvalgt som finalist til “Car of the Year 2026” blandt i alt 35 kandidater. Finalepladsen afspejler det udviklingsarbejde, der er lagt i at skabe en model, der er opdateret med nyt design, flere elektrificerede drivlinjer samt endnu mere plads og komfort. Samtidig er det lykkedes at bevare det særlig Citroën-DNA, der betyder, at C5 Aircross tydeligt skiller sig ud i mængden af C-SUV´er.

“Car of the Year” blev etableret i 1963 og vurderes af 59 motorjournalister fra 23 europæiske lande. Alle biler konkurrerer i én kategori, og vurderingen sker ud fra kriterier som innovation, design, komfort, sikkerhed, ydelse, prisniveau og fokus på miljø og energi. Vinderen afsløres på Brussels Motor Show den 9. januar 2026.

Juryen fremhæver bilens særlige kvaliteter i C-SUV-klassen. C5 Aircross har gennemgået en markant udvikling for at styrke sin position i segmentet. Modellen har et mere robust og aerodynamisk udseende og byder på god kabineplads, særligt på anden sæderække, samt et bagagerum med uændret kapacitet uanset drivlinje. Udstyrslisten omfatter bl.a. hydraulisk affjedring, komfortsæder, en ny stor touchskærm og førerassistentsystemer som Matrix LED-forlygter og Drive Assist 2.0.

Modellen er udviklet i Frankrig og produceres på Stellantis-fabrikken i Rennes.

Den fuldelektriske version med en rækkevidde på op til 520 km, Ë-C5 Aircross, lanceres på det danske marked umiddelbart efter nytår.

Emner

Kategorier


Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah og Exlantix og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt