Gå til indhold
Med DS F3VER Concept åbner DS Automobiles et nyt kapitel i mærkets designhistorie
Med DS F3VER Concept åbner DS Automobiles et nyt kapitel i mærkets designhistorie

Pressemeddelelse —

DS F3VER CONCEPT viser ny designretning for DS Automobiles

DS Automobiles præsenterer DS F3VER Concept på Paris Motor Show. Konceptbilen introducerer en ny designretning for mærket med kompakte proportioner, en markant ny lysidentitet og omfattende muligheder for personalisering. Samtidig viser den en ny tilgang til bildesign under betegnelsen ”Design Intelligence”.

Med DS F3VER Concept åbner DS Automobiles et nyt kapitel i mærkets designhistorie. Konceptbilen er udviklet internt hos DS Automobiles og fungerer som et designlaboratorium for løsninger og idéer, der viser retningen for mærkets fremtidige designsprog.

DS F3VER måler 4,19 meter i længden, 1,84 meter i bredden og 1,46 meter i højden. Med en akselafstand på 2,70 meter kombinerer konceptet relativt kompakte ydre mål med god plads i kabinen og et bagagerum på 400 liter.

”Med DS F3VER har vi ønsket at udvikle tre grundlæggende elementer hos DS Automobiles yderligere: design, personalisering og frihed. Resultatet er et koncept, der ikke lader sig begrænse af de traditionelle bilkategorier. Det udforsker nye muligheder, udfordrer vores egne designkoder og viser, hvor vi ønsker at føre DS hen: mod et endnu mere karakteristisk og modigt udtryk,” siger Xavier Chardon, CEO for DS Automobiles.

Ny front og lysidentitet

Et af de mest markante elementer på DS F3VER er fronten, hvor DS-logoet er placeret centralt i et lodret designelement. Herfra breder en ny lyssignatur sig med karakteristiske, Y-formede lyselementer, der giver bilen en tydelig visuel identitet både i dagslys og mørke.

Samme designprincip går igen på bagenden, hvor et digitalt DS-logo er placeret centralt. Baglygterne består af 16 LED-paneler, der skaber en tredimensionel effekt og en oplevelse af næsten uendelig dybde. Den lette magnesiumstruktur bag lyselementerne er inspireret af hvælvingerne i Grand Palais i Paris.

Nye muligheder for et personligt udtryk

DS F3VER udforsker samtidig nye muligheder for at gøre bilens udtryk individuelt gennem farver, materialer, grafik og lys.

Et nyt element er ringen omkring taget, som kan tilpasses individuelt og dermed være med til at give bilen et personligt udtryk. Også den tofarvede lakering bryder med den traditionelle opdeling mellem tag og karrosseri. Kontrastfarven fortsætter mod bilens bagende og omslutter bagklap, sider og kofanger.

Konceptbilen vises i den særligt udviklede Cosmic Blue-lak, der skifter mellem klar blå og dybe violette nuancer afhængigt af lys og vinkel.

Mulighederne for personalisering omfatter også lyssignaturen. Lysanimationer integreret i bagenden kan ændre bilens visuelle udtryk, kommunikere med omgivelserne og formidle information til brugeren.

Også fælgene er udviklet specifikt til konceptet med geometriske former, champagnefarvede detaljer og det karakteristiske franske Clous de Paris-mønster.

Kompakte mål og plads som i større biler

DS F3VER er udviklet med fokus på både bykørsel og længere ture. Akselafstanden på 2,70 meter giver mulighed for en rummelig kabine, mens bagagerummet rummer 400 liter.

Konceptbilen kombinerer dermed kompakte ydre mål med egenskaber, der normalt forbindes med større bilklasser. Den varsler en ny generation af elbiler, der kombinerer komfort, rækkevidde i toppen af klassen og stor frihed i den daglige anvendelse.

”Design Intelligence” – færre komponenter

DS F3VER introducerer også den designfilosofi, DS Automobiles kalder ”Design Intelligence”. Grundideen er at skabe et mere karakteristisk design med færre komponenter og samtidig reducere vægt, forbedre aerodynamikken og skabe renere overflader.

På DS F3VER kommer det blandt andet til udtryk ved, at forlygter og kørelys samles i én integreret enhed, kofangerne udføres i ét stykke, og de traditionelle påsatte plastdele omkring hjulkasser og nederste del af karrosseriet er fjernet.

”Paris Motor Show giver os mulighed for at præsentere vores nye designretninger for offentligheden og lade dem danne grundlag for vores fremtidige modeller. DS F3VER udforsker nye udtryksmuligheder gennem et design, der understøtter individuel tilpasning, en front med en visuel identitet, der bryder med de gældende standarder, og en ’Design Intelligence’-tilgang, der har til formål at reducere antallet af komponenter. Denne tilgang forenkler og fremskynder udviklingsprocessen og bidrager samtidig til en højere oplevet kvalitet og et mere enkelt og stilrent design,” siger Thierry Metroz, designdirektør hos DS Automobiles.

Emner

Kategorier


Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt

  • kv_ds_f3ver_3pictures-6acbc16465471.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    697 x 262, 43 KB
    Download