Pressemeddelelse -
FIAT Grande Panda har Danmarkspremiere – ikonisk comeback som 100 % elbil
FIAT er klar med et ikonisk comeback på det danske marked, når den nye Grande Panda får Danmarkspremiere i uge 41. Den nye model er en moderne, elektrisk fortolkning af den legendariske Panda fra 80’erne – med nostalgiske vibes som et kassettebånd i en streamingtid til en pris, der er lige så catchy som pophittet i walkman´en. Granda Panda lanceres i ét udstyrsniveau: La Prima til en pris på 189.990 kr. og kan privatleases for 2.295 kr. pr. måned ved en udbetaling på 9.995 kr.*
Med Grande Panda vender FIAT stærkt tilbage i B-segmentet og sætter kurs mod en ny generation af bilkøbere, der ønsker et karakterfuldt og tilgængeligt alternativ til elbilen i hverdagen.
Fra 80’er-kult til moderne elbil
Grande Panda er den første FIAT, som er bygget på Stellantis “Smart Car Platform”. Med kun 3,99 meter i længden, men hele 361 liters bagagerum - klassens største - og plads til fem voksne, leverer den en overraskende kombination af kompakthed og rummelighed.
Designet trækker tydelige referencer til den originale Panda med cool elementer fra 80´erne, der har fået et nutidigt tvist. De markante hjulkasser, den karakteristiske Pixel LED-lyssignatur og det 3D-printede Panda-logo på dørene hylder den ikoniske Panda 4x4. Kabinen er spækket med legesyge detaljer, bl.a. en miniature af den oprindelige Panda indbygget i rammen om den 10” touchskærm og interiørinspiration fra FIATs historiske Lingotto-bygning i Torino, hvis ovale form ses flere steder i kabinen. Grande Panda er også en pioner i brugen af nye materialer: De blå plastdetaljer i kabinen er skabt af genbrug fra 140 drikkekartoner pr. bil, og instrumentbrættet prydes af BAMBOX Bamboo Fiber Tex® - et tekstil med ægte bambusfibre, der giver kabinen både karakter og naturinspiration.
I tråd med designlinjen fås Grande Panda i en sprudlende palette af farver: Rød, hvid, sort, grøn, brun, blå og gul.
La Prima med alt inkluderet
I Danmark kommer Grande Panda kun i den veludstyrede La Prima-version, hvor alt det vigtigste er inkluderet fra start: 17” alufælge, automatisk klimaanlæg, 10,25” touchskærm med navigation, trådløs opladning, digitalt instrumentpanel samt fire USB-C-porte. Komforten er også på plads med sæde- og ratvarme, mørktonede ruder og praktiske løsninger som bakkamera og sensorer hele vejen rundt.
Sikkerheden er ligeledes i fokus med en pakke af førerassistentsystemer, her indgår blandt andet fartpilot, hastighedsbegrænser, aktiv nødbremse, vognbaneassistent og advarsler om hastighedsgrænser og førertræthed.
Drivlinjen består af en 83 kW elmotor (113 hk) kombineret med et 44 kWh LFP-batteri, hvilket giver en rækkevidde på op til 322 km (WLTP). Opladning kan ske via 11 kW AC (20-80 % på knap 3 timer) eller med 100 kW DC-hurtigladning, hvor 20-80 % klares på 27 minutter.
Panda charme fra 2.295 kr. om måneden
Grande Panda La Prima introduceres i Danmark til 189.990 kr. inklusiv vinterpakke (sæde-, rat- og forrudevarme) og frit valg af lakfarve. Som den første FIAT kommer den desuden med 5 års fabriksgaranti. Grande Panda er således et oplagt bud til dem, der ønsker en elbil med plads til familien uden at gå på kompromis med budgettet.
Med privatleasing bliver overgangen til el endnu mere enkelt: for 2.295 kr. om måneden og en førstegangsbetaling på 9.995 kr. kan bilen leases i 36 måneder med 10.000 km årligt - med frit valg af lakfarve inkluderet. Det giver økonomisk ro i maven og frihed til at nyde alt det, Grande Panda står for: italiensk design og elektrisk køreglæde.
Det med småt:
*Privatleasing v/Drivalia. Mindstepris i bindingsperioden (12 mdr.) 38.685,- inkl. afleveringsgebyr kr.1.150,- og ekskl. ekstraudstyr, dækaftale, forsikring, brændstof og grøn ejerafgift. Kaskoforsikring, positiv kreditgodkendelse og betaling via Betalingsservice forudsættes. V/periodens udløb returneres bilen til Drivalia. Aftalen kan opsiges m/varsel på 1 md. til udgangen af en måned, 11 mdr. efter indgåelse. Forbehold for pris-, afgiftsændringer og tastefejl. Kampagnen kan ikke kombineres med øvrige tilbud og er enkeltstående. Pris gælder til 31.12.25, så længe lager haves og v/indreg.i 2025. Bilen er vist m/ekstraudstyr
Forbrug*: 16,7 kWh/100 km. Rækkevidde*: 322 km. Halvårlig grøn ejerafgift: 420,-. Opladningstid under optimale ladeforhold v/normalopladning 20-100%: 2t & 55 min. ved max. ladeeffekt (11 kW); v/hurtig-/lynopladning 20-80%: 33 min. ved max. ladeeffekt på 100 kW. Bilen er CO2-neutral under kørsel, men det endelige udslip afhænger af strøm- og energiforbrug. Påvirkes af kørestil, hastighed, vejr, tilvalg af udstyr mv., hvor især høj hastighed og lave temperaturer reducerer rækkevidden.
Emner
Kategorier
Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah og Exlantix og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.