Gå til indhold
Grizzly og Grizzly Fastback er udviklet som to forskellige fortolkninger af en moderne familiebil i C-segmentet.
Grizzly og Grizzly Fastback er udviklet som to forskellige fortolkninger af en moderne familiebil i C-segmentet.

Pressemeddelelse

FIAT præsenterer de første officielle billeder af to nye globale modeller: Grizzly og Grizzly Fastback

• To nye modeller skal styrke FIATs tilstedeværelse i C-segmentet
• Grizzly og Grizzly Fastback er udviklet på samme globale platform, men med hver sin karakter og anvendelse
• Begge modeller tilbydes med flere drivlinjer – fra benzin til fuldelektrisk
• Modellerne er under 4,5 meter lange og kombinerer kompakte ydre mål med fokus på rummelighed og bagageplads
• Grizzly-familien lanceres i Europa samt Mellemøsten og Afrika i anden halvdel af 2026.

FIAT har offentliggjort det første officielle billede af de nye modeller Grizzly og Grizzly Fastback. De to modeller bliver en del af mærkets globale modelprogram og skal styrke FIATs position i det vigtige C-segment.

”Grande Panda markerede FIATs tilbagevenden til prisvenlige familiebiler. Med Grizzly og Grizzly Fastback fuldender vi modelprogrammet med to biler, der er udviklet til forskellige behov og forskellige livsstile, men som bygger på den samme grundidé: funktionelle og tilgængelige biler med tydelige rødder i FIATs designsprog. De bringer FIAT tilbage i centrum af markedet for familiemobilitet med et komplet modelprogram,” siger Olivier Francois.

Udviklet til hverdagen uden kompromiser

Grizzly og Grizzly Fastback er udviklet som to forskellige fortolkninger af en moderne familiebil i C-segmentet. Hvor Grizzly har fokus på plads, funktionalitet og fleksibilitet i hverdagen, er Grizzly Fastback designet med et mere dynamisk og strømlinet udtryk samt fokus på komfort og længere ture.

Begge modeller bygger på samme globale platform og bliver tilgængelige med flere forskellige drivlinjer fra benzinmotorer til fuldelektriske versioner. Samtidig er der lagt vægt på et markant designudtryk med karakteristisk LED-lyssignatur, nye interiørløsninger og teknologier udviklet med fokus på at gøre hverdagen mere enkel og intuitiv.

Trods kompakte ydre mål på under 4,5 meter er modellerne udviklet med fokus på maksimal udnyttelse af pladsen, hvilket blandt andet kommer til udtryk i en rummelig kabine og stor bagagerumskapacitet.

Produktionen af Grizzly og Grizzly Fastback bliver fordelt på flere fabrikker globalt som en del af et internationalt setup med fokus på fleksibilitet, konkurrenceevne og nærhed til de vigtigste markeder i Europa, Mellemøsten og Latinamerika.

FIAT forventer at introducere Grizzly-familien i Europa samt Mellemøsten og Afrika i anden halvdel af 2026. Introduktion i Danmark er endnu ikke fastlagt.

Emner

Kategorier


Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt

  • FiatGrizzlyandGrizzlyFastback.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5504 x 3072, 8,23 MB
    Download