Gå til indhold
I andet kvartal alene leverede Leapmotor 246.332 biler, en fremgang på 83,7 procent i forhold til samme periode året før.
I andet kvartal alene leverede Leapmotor 246.332 biler, en fremgang på 83,7 procent i forhold til samme periode året før.

Pressemeddelelse

Leapmotor leverer rekordmange biler og topper blandt kinesiske elbil-startups

Leapmotor fortsætter den markante vækst og leverede i juni 93.376 biler på verdensplan. Det er det højeste månedlige antal leveringer i virksomhedens historie og en stigning på 95 procent sammenlignet med juni sidste år. Samtidig placerer resultatet Leapmotor som den mest succesfulde startup inden for elektrificerede biler (NEV) i Kina i juni måned.

Den stærke udvikling fortsatte gennem hele første halvår af 2026. I alt leverede Leapmotor 356.487 biler globalt, inklusive både det kinesiske hjemmemarked og eksportmarkeder, hvilket svarer til en vækst på 95 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Dermed indtager Leapmotor også førstepladsen blandt kinesiske NEV-startups i første halvår af 2026.

I andet kvartal alene leverede Leapmotor 246.332 biler, en fremgang på 83,7 procent i forhold til samme periode året før.

Den internationale vækst spiller en stadig større rolle i udviklingen. Mere end 12 procent af leveringerne i første halvår blev sendt til markeder uden for Kina, hvilket understreger den stigende globale efterspørgsel efter Leapmotors modeller og virksomhedens fortsatte internationale ekspansion.

Ved udgangen af juni havde Leapmotor desuden passeret endnu en vigtig milepæl. Det samlede antal leverede biler på verdensplan rundede 1.552.590, hvilket betyder, at virksomheden nu har leveret mere end 1,5 millioner biler globalt.

Resultaterne vidner om en fortsat positiv udvikling for Leapmotor med stigende efterspørgsel på både hjemmemarkedet og de internationale markeder.

Emner

Kategorier


Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt

Relateret materiale

  • Leapmotor fortsætter modeloffensiven: B03X kommer til Danmark til efteråret

    Mens den nye B05 er på vej til Danmark, fortsætter Leapmotor modeloffensiven med den kompakte elektriske SUV B03X, der får dansk premiere til efteråret. Ambitionen er et prispunkt, som sender et tydeligt signal om Leapmotors mål om at blive hele Danmarks elbilsmærke.
    Med B03X tager Leapmotor hul på det hastigt voksende B-SUV-segment. Modellen er udviklet efter mærkets "Space by Design"-filosofi

    Kompakt udenpå, overraskende rummelig indeni. Det er essensen af B03X.
  • Leapmotor B05 får dansk pris: Fra 179.990 kr.

    Leapmotor offentliggør nu de danske priser på den nye B05, som introduceres på det danske marked i slutningen af august. Den fuldelektriske hatchback i mellemklassen får en startpris på 179.990 kr. og viderefører dermed mærkets ambition om at tilbyde moderne elbiler med meget udstyr for pengene.
    Topmodellen DESIGN introduceres til 209.990 kr. Den markerer sig med et omfattende udstyrsniveau, so

    Topmodellen DESIGN introduceres til 209.990 kr. og har et udstyrsniveau, der normalt forbindes med højere prisklasser.