Pressemeddelelse -
Leapmotor runder én million producerede biler
I løbet af blot 343 dage er Leapmotors produktion steget fra 500.000 til én million biler. Det er en markant acceleration, som gør virksomheden til den hurtigst voksende blandt Kinas nyere producenter af elbiler og "new energy vehicles".
Denne milepæl markerer ikke blot en fordobling af output, men også et klart skifte fra etableringsfase til industriel skalering.
Leapmotor bliver samtidig den kun anden kinesiske elbilproducent i sin kategori, der passerer én million producerede enheder. Udviklingen vidner om en betydelig styrkelse af både produktionskapacitet og markedsposition.
Ifølge Leapmotors CEO og grundlægger, Zhu Jiangming, tog det fem år at nå de første 500.000 biler, mens de næste 500.000 blev produceret på under ét år. Han fremhæver, at virksomheden nu står stærkt rustet til at nå den næste million endnu hurtigere.
Bag udviklingen står en langsigtet strategi med fokus på intern teknologiudvikling ("global self-research") og en ambition om at gøre avanceret teknologi tilgængelig på tværs af prissegmenter. Alene i årets første otte måneder har Leapmotor leveret mere end 320.000 biler og placerer sig blandt de bedst sælgende kinesiske elbilproducenter.
Leapmotors nuværende modelprogram består af fire produktlinjer (A, B, C og D), som omfatter forskellige modeller, bl.a. SUV’er og MPV’er. Blandt de mest solgte modeller er C10, som siden introduktionen i maj 2024 er blevet leveret i over 160.000 eksemplarer.
Blandt nyere modeller har B10 solgt over 60.000 enheder siden lanceringen i april. På IAA-messen i München i september præsenterede Leapmotor desuden modellen Lafa5 (som vil få navnet B05 ved global lancering). Bilen forventes introduceret i Kina i fjerde kvartal af 2025 og i Europa i løbet af 2026.
Med den fortsatte udvidelse af modelprogrammet og en stigende eksport til nye markeder har Leapmotor etableret sig som en af de mest markante nyere aktører i elbilindustrien.
Nu tager producenten endnu et skridt ud i Europa og ruller ind på de danske veje med modellen B10 i november 2025.
Emner
Kategorier
Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah og Exlantix og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.