Gå til indhold
Alfa Romeo Junior er tilbage i de danske showrooms. Priserne starter ved 224.990 kr.
Ciao Alfa! Alfa Romeo Junior er tilbage i de danske showrooms.

Pressemeddelelse

Mere Alfa Romeo for pengene: Junior fra 224.990 kr.

Ciao Alfa! Alfa Romeo Junior er tilbage i de danske showrooms. Priserne starter ved 224.990 kr., mens den veludstyrede Speciale-version fås til 244.990 kr. Den kombinerer italiensk design, elektrisk køreglæde og et omfattende udstyrsniveau i en særligt attraktiv pakke.

”Vi er rigtig glade for, at Alfa Romeo Junior igen er en del af modelprogrammet. Junior er en vigtig model for Alfa Romeo, fordi den gør mærkets design og køreglæde tilgængelig for endnu flere. Med den nye prissætning står modellen stærkere end nogensinde, og især Speciale markerer sig med et udstyrsniveau og en pris, der gør modellen særdeles konkurrencedygtig”, siger Jonas Stausholm, Brand Director hos Wismo Group.

Fra høj komfort til rendyrket køreglæde

Junior fås i udstyrsvarianterne Core, Speciale og Veloce. Core og Speciale er udstyret med en 156 hk elmotor og har en elektrisk rækkevidde på op til 409 km (WLTP), mens Veloce med 280 hk er udviklet til dem, der ønsker en endnu mere engagerende køreoplevelse.

Core byder blandt andet på 10,25" infotainmentskærm, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, varmepumpe, nøglefri adgang, adaptiv fartpilot og parkeringssensorer.

Speciale bygger videre på dette med blandt andet matrix LED-forlygter, navigation, elektrisk bagklap, blindvinkelassistent, trådløs opladning, el-justerbart førersæde med massagefunktion, 18" alufælge og mørktonede bagruder.

Topmodellen Veloce fuldender modelprogrammet med 280 hk, en sportsundervogn udviklet af Alfa Romeo, mekanisk Torsen-spærredifferentiale og et endnu skarpere designudtryk. Den er skabt til dem, der ønsker den mest rendyrkede Alfa Romeo-køreoplevelse.

Umiskendeligt Alfa Romeo

Designet er skabt af Alfa Romeos Centro Stile i Torino og forener mærkets ikoniske designelementer, fra den karakteristiske Scudetto-front til linjer inspireret af den legendariske 33 Stradale. Resultatet er en kompakt crossover med et umiskendeligt Alfa Romeo-udtryk.

På trods af de kompakte ydre mål er Junior udviklet med fokus på funktionalitet i hverdagen. Bagagerummet rummer 400 liter, og under motorhjelmen er der et praktisk opbevaringsrum til ladekablet. Alfa Connect Services og en lang række førerassistentsystemer bidrager til både komfort og sikkerhed og gør Junior lige så velegnet til hverdagen som til køreglæde.

Emner

Kategorier


Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt

  • Alfa Romeo Junior - Dynamic(10).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7960 x 5307, 4,33 MB
    Download
  • Alfa Romeo Junior - Dynamic(12).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7600 x 5067, 4,57 MB
    Download
  • Alfa Romeo Junior - Dynamic(13).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8256 x 5504, 5,36 MB
    Download
  • Alfa Romeo Junior - Dynamic(15).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8256 x 5504, 4,71 MB
    Download
  • Alfa Romeo Junior - Dynamic(16).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8256 x 5504, 4,32 MB
    Download
  • Alfa Romeo Junior - Static(16).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7062 x 4708, 5,48 MB
    Download
  • Alfa Romeo Junior - Static(17).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7169 x 4779, 5,02 MB
    Download
  • Alfa Romeo Junior - Static(19).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6947 x 4631, 5,4 MB
    Download