Gå til indhold
Fra årsskiftet kan danskerne opleve det nye elektriske bilmærke Skyworth hos forhandlere over hele landet.
Når kalenderen skifter til 1. januar, starter et nyt kapitel for Skyworth i Danmark. Her lanceres den elektriske SUV Skyworth K officielt hos et landsdækkende netværk af 17 autoriserede mærkeforhandlere.

Pressemeddelelse -

Nyt år, ny elbil: Skyworth lanceres hos danske forhandlere fra 1. januar

Fra årsskiftet kan danskerne opleve Skyworth hos forhandlere over hele landet. Med 17 autoriserede mærkeforhandlere markerer det nye elbilmærke sin officielle entré på det danske marked med fokus på plads, teknologi og ekstra meget bil for pengene.

Når kalenderen skifter til 1. januar, starter et nyt kapitel for Skyworth i Danmark. Her lanceres den elektriske SUV Skyworth K officielt hos et landsdækkende netværk af 17 autoriserede mærkeforhandlere, der sikrer lokal tilstedeværelse og kompetent rådgivning for kunderne i hele landet fra dag ét.

”Vi har prioriteret at være landsdækkende fra start. Det er vigtigt for os, at kunderne møder Skyworth lokalt og ikke kun online, fortæller Sebastian Vogt, Head of Sales Skyworth.

Vi har mødt en meget stor interesse fra kunderne, siden nyheden om Skyworths lancering i Danmark blev offentlig. Nu ser vi frem til at lade kunderne opleve bilen hos forhandlerne – sætte sig bag rattet og selv mærke, hvor meget teknologi, plads og komfort man får for pengene. For mange handler et nyt år om nye valg og med Skyworth giver vi danskerne et nyt og attraktivt alternativ på elbilmarkedet.

Lynhurtig opladning og udstyr i særklasse

Skyworth K er udviklet til familier og fornuftsorienterede bilkøbere, der vil have en rummelig elektrisk SUV med teknologi og komfort på et niveau, man normalt forbinder med langt højere prisklasser. Især én ting adskiller Skyworth K fra konkurrenterne: opladningshastigheden.

Med sin 800V-arkitektur kan Skyworth K lynlade fra 10 til 80 procent på helt ned til 11 minutter, hvilket er en ladehastighed, der er helt unik i prisklassen og gør både hverdagskørsel og lange ture markant mere fleksible.

Samtidig er Skyworth K udviklet med komfort som et centralt omdrejningspunkt. Med en rummelig kabine og et stort bagagerum på 724 liter er der god plads til hverdagens behov og længere ture, mens betjeningen er nem og overskuelig med en 15,6” SkyColor touchskærm, der samler information og funktioner i en intuitiv brugerflade.

Udstyrsniveau, der skiller sig ud

Skyworth K leveres med et omfattende udstyrsniveau allerede i Core-versionen, som er indstigningsmodellen. Her er blandt andet 800V-opladning med mulighed for opladning fra 10 til 80 procent på ned til 11 minutter, varmepumpe, adaptiv fartpilot, nøglefri adgang, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, OTA-opdateringer, LED-forlygter samt en stor 15,6” SkyColor touchskærm. Core-versionen omfatter desuden bl.a. 128-farvet ambient-belysning, luftfiltrering med ionisator (PM2.5) samt V2L- og V2V-funktioner, der gør det muligt at forsyne eksterne elektriske enheder og andre elbiler med strøm direkte fra bilen.

Infinity-udgaven bygger videre på Core og inkluderer både teknologi- og komfortpakke som standard. Det betyder blandt andet Ultra-LED-forlygter, 360° kamera, automatisk parkeringsassistent, elektrisk panorama-soltag, elektrisk bagklap, trådløs opladning, elektriske forsæder med varme og ventilation, førersæde med memory og elektrisk lændestøtte samt yderligere komfort- og sikkerhedsfunktioner.

Priserne starter ved 219.990 kr. for Core-udgaven, mens Infinity fås til 249.990 kr. Med lynhurtig opladning, omfattende standardudstyr og et landsdækkende forhandlernet introduceres Skyworth K dermed som et nyt og anderledes bud på, hvad en el-SUV i denne prisklasse kan tilbyde.

Emner

Kategorier


Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt

Relateret materiale