Gå til indhold
Opel bekræfter sin deltagelse på IAA Mobility 2025

Pressemeddelelse -

Opel bekræfter sin deltagelse på IAA Mobility 2025

• Opel Blitz i München: Et af verdens største mobilitetsevents finder sted fra den 9. til 14. september
• Opel CEO Florian Huettl: “Den perfekte platform til at fremvise vores elektrificerede og innovative modeller.”
• Stærk Opel-tradition på IAA: 60 år siden det tyske mærke præsenterede det første europæiske designstudie

Rüsselsheim. Den tyske bilproducent Opel har officielt bekræftet sin deltagelse på IAA Mobility 2025. IAA Mobility 2025, der betragtes som et af verdens største mobilitetsevents, finder sted i München fra den 9. til 14. september. For to år siden tiltrak mærket med Blitz´en stor opmærksomhed, da det præsenterede den imponerende Opel Experimental og dermed gav et klart indblik i mærkets fremtid.

“IAA Mobility 2025 giver os den perfekte platform til at fremvise de nye, elektrificerende Opel-modeller. Vi har allerede en fuldelektrisk version af hver model i vores modelprogram. Derudover tilbyder vi yderligere spændende lavemissionsløsninger såsom brintdrevet brændselscelleteknologi til vores Vivaro og Movano erhvervskøretøjer. Vi har en lang tradition på IAA, hvor vi blandt andet var den første europæiske bilproducent, der præsenterede en konceptbil for præcis 60 år siden – så glæd jer,” fortæller Opels CEO Florian Huettl.

På IAA Mobility 2023 præsenterede Opel den banebrydende Opel Experimental for verden – og konceptbilen fra designcentret i Rüsselsheim blev en publikumsmagnet. Mange af de elementer, der først blev vist i Experimental, er siden blevet introduceret i den nye Opel Grandland. Den nye 3D Vizor integrerer Opel Blitz, som for første gang er oplyst, samt den innovative ‘Edge Light’-teknologi. Samtidig viderefører den nye Grandland også det såkaldte ‘Opel Compass’-design fra Opel Experimental-studiet – den lodrette designlinje og den vandrette Vizor mødes med det ‘elektrificerede’ Opel Blitz-emblem i midten. Desuden afslører bagenden endnu en nyhed: Den nye Grandland er den første serieproducerede Opel-model, der integrerer den oplyste OPEL-tekst, inspireret af Experimental, i midten af bilens kompas-lyssignatur.

Kategorier


Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt