Gå til indhold

Pressemeddelelse —

PEUGEOT E-T16 CONCEPT: Et rallyikon genopstår med 816 hk

PEUGEOT genopliver arven fra den legendariske 205 T16 med E-T16 CONCEPT. Med tre elmotorer, 816 hk og en acceleration fra 0-100 km/t på 2,5 sekunder er konceptbilen den mest potente PEUGEOT nogensinde. Samtidig giver den et markant fingerpeg om designet og teknologien i den kommende PEUGEOT E-208.

PEUGEOT E-T16 CONCEPT markerer 40-året for 205 T16’s dobbelte triumf i verdensmesterskabet i rally i 1985 og 1986. Den er udviklet i samarbejde med PEUGEOT Sport og genfortolker den ikoniske rallybil som en elektrisk konceptbil.

Performance fra PEUGEOT Sport

E-T16 CONCEPT har tre elmotorer, én foran og to bagtil, der tilsammen yder 816 hk. Det giver et forhold mellem vægt og effekt på under 2 kg pr. hk, hvilket er bemærkelsesværdigt for en bil, der samtidig er godkendt til kørsel på offentlig vej.

Den elektriske drivlinje har aktiv momentfordeling, der i realtid fordeler kræfterne mellem de to baghjul og mellem for- og bagakslen afhængigt af vejgrebet. Tre køreprogrammer justerer effekt, momentfordeling mellem akslerne og undervognens opsætning. Blandt dem er en Track-indstilling til kompromisløs performance på bane, mens et fjerde program kan konfigureres individuelt af føreren.

Når bilen presses til det yderste, sørger fire 380 mm bremseskiver for bremsekraften. Hertil kommer en lodret monteret hydraulisk håndbremse som i en rallybil samt ekstra brede Michelin®-dæk – 275 mm foran og 315 mm bagtil.

Hypersquare-ratbetjeningen er inspireret af rattet i PEUGEOT 9X8, der deltager i FIA World Endurance Championship, og er her kombineret med et specialkalibreret steer-by-wire-system. Hypersquare har desuden et konfigurerbart display i midten, der blandt andet kan vise hastighed og omgangstider.

Ekstreme præstationer

Med en ydelse på 816 hk accelererer E-T16 CONCEPT fra 0-100 km/t på 2,5 sekunder og fra 0-300 km/t på 16 sekunder.

For at kunne fastholde den høje effekt over længere tid har PEUGEOT Sport haft særligt fokus på batterikølingen. På baggrund af erfaringerne fra motorsport er temperaturstyringen optimeret med såkaldt Side Cooling-teknologi, hvor battericellerne køles gennem siderne frem for gennem bunden.

Resultatet er markant: E-T16 CONCEPT kan gennemføre tre omgange på Nürburgring Nordschleife – mere end 60 km – i Performance-indstilling uden reduktion af effekten.

E-T16 CONCEPT har en 800 V-arkitektur og et batteri på 85 kWh, der giver en rækkevidde på op til 400 km efter WLTP. Batteriet kan lades fra 10 til 80 procent på under 15 minutter.

Et kig på den kommende E-208

E-T16 CONCEPT introducerer PEUGEOTs nye designsprog, Feline Future, som får debut på den kommende E-208. Et centralt element er en ny fortolkning af PEUGEOTs karakteristiske lyssignatur med tre kløer. Her er de placeret horisontalt som tre lange, slanke lysbjælker omkring et oplyst PEUGEOT-emblem.

Samtidig finder man flere tydelige referencer til 205 T16 i designet. Karrosserifarven Winchester Matte Grey ligger tæt op ad originalens grå nuance, mens en rød, oplyst linje rundt om bilen refererer til den røde staffering på rallybilen.

Også proportionerne understreger forbindelsen til motorsport med brede hjulkasser, store luftindtag og diffuser. Bagtil fuldendes designet af en stor ”cat-ear”-bagvinge, der er et karakteristisk PEUGEOT-designelement.

Som på 205 T16 kan hele bilens bagende vippes op og blotlægge teknikken. Hvor originalen havde en turboladet firecylindret motor, finder man her de to bageste elmotorer og komponenter fra undervognen.

Matthias Hossann, Design Director hos PEUGEOT, fortæller:

”E-T16 CONCEPT genfortolker linjerne fra den kommende PEUGEOT E-208 og trækker proportionerne helt ud til kanten. Et radikalt design, der hylder vores historie og omsætter power og sportslighed til et egentligt designsprog.”

Næste generation af PEUGEOT i-Cockpit®

Kabinen i PEUGEOT E-T16 CONCEPT giver et indblik i interiøret i den kommende E-208, fortolket i et sportsligt og eksklusivt univers.

E-T16 CONCEPT introducerer næste generation af PEUGEOT i-Cockpit®, der er fuldt digitalt og integrerer Hypersquare. Fokus er fortsat på optimal ergonomi og køreglæde bag rattet.

Den store, slanke 21” panorama HD-skærm er let buet i stil med skærmene i PEUGEOT 3008 og 5008 og placeret optimalt i førerens synsfelt. Den kombinerer instrumentdisplay og central touchskærm og er placeret umiddelbart over Hypersquare, der udgør omdrejningspunktet i det nye PEUGEOT i-Cockpit®.

Hypersquare i E-T16 CONCEPT svarer grundlæggende til den version, der kommer i den kommende E-208. Undtagelsen er displayet i midten, der her optager den plads, hvor airbaggen normalt sidder. Den er ikke nødvendig i konceptbilen, der er udstyret med firepunktsseler.

Materialevalget understreger E-T16 CONCEPTs sportslige karakter med blandt andet kulfiber og anodiseret aluminium. De markante skålsæder er formet i en kulfiberskal og udviklet til at give optimal støtte under sportslig kørsel.

40 år efter 205 T16’s dobbelte VM-triumf fører E-T16 CONCEPT således arven videre i en ny elektrisk fortolkning. Samtidig peger konceptbilen frem mod næste generation af PEUGEOT med nyt design og teknologi, der får premiere i den kommende E-208.

Emner

Kategorier


Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt

  • PEUGEOT_E-T16_2610STYP_206_FR.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1771, 1,79 MB
    Download
  • PEUGEOT_E-T16_2610STYP_205_FR(1).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1771, 1,93 MB
    Download
  • PEUGEOT_E-T16_2610STYP_204_FR.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1771, 2,1 MB
    Download
  • PEUGEOT_E-T16_2610STYP_203_FR.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1771, 1,93 MB
    Download
  • PEUGEOT_E-T16_2610STYP_202_FR.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1771, 2 MB
    Download
  • PEUGEOT_E-T16_2610STYP_201_FR.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1771, 2,03 MB
    Download
  • PEUGEOT_E-T16_2610STYP_004_FR.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1771, 2,25 MB
    Download
  • PEUGEOT_E-T16_2610STYP_003_FR.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1771, 2,22 MB
    Download
  • PEUGEOT_E-T16_2610STYP_001_FR.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1771, 2,13 MB
    Download