Gå til indhold
PEUGEOT annoncerer et nyt, langsigtet partnerskab med BAFTA og bliver dermed officiel bilpartner.
PEUGEOT annoncerer et nyt, langsigtet partnerskab med BAFTA og bliver dermed officiel bilpartner.

Pressemeddelelse -

PEUGEOT ER OFFICIEL BILPARTNER FOR BAFTA

PEUGEOT fortsætter med at styrke sit engagement i filmens verden. Som partner for Alpe d’Huez Comedy Film Festival i Frankrig og eksklusiv partner for det anerkendte franske produktionsselskab Pathé kan PEUGEOT nu annoncere et nyt, langsigtet partnerskab med BAFTA og bliver dermed officiel bilpartner for den verdensledende, uafhængige kunstorganisation bag de prestigefyldte priser inden for film, spil og tv.

Partnerskabet samler to ikoniske brands, forenet af en fælles tro på kreativitet, fremskridt og inspirerende oplevelser. Med afsæt i PEUGEOTs brandløfte “Serious About Pleasure” hylder samarbejdet design, detaljer og innovation – både på lærredet og bag rattet.

Gennem det langsigtede partnerskab vil PEUGEOT spille en central rolle ved en række af BAFTAs prestigefyldte arrangementer hvert år, herunder de ikoniske EE BAFTA Film Awards, BAFTA Television Awards with P&O Cruises, BAFTA Games Awards, BAFTA TV Craft Awards, BAFTA Cymru Awards og BAFTA Scotland Awards.

Som en del af samarbejdet vil PEUGEOT levere premium-transport og oplevelser ved EE BAFTA Film Awards med modeller som SUV’erne 3008 og 5008 samt øvrige modeller fra PEUGEOTs modelprogram. Samtidig skabes der aktiviteter og oplevelser via mærkets forhandlernetværk og events.

PEUGEOTs partnerskab med BAFTA er det seneste eksempel på mærkets engagement i filmbranchen. Med rødder i innovation, elegance og en stærk arv bruger PEUGEOT nu filmens verden som en ny platform for sit kreative udtryk, og det giver en oplagt mulighed for at skabe unikke og inspirerende kundeoplevelser.

Det nye partnerskab følger allerede etablerede samarbejder i Storbritannien med Showcase Cinema, som bringer familier tættere på de film, de elsker.

Nicola Dobson, administrerende direktør for PEUGEOT UK, udtaler:
“BAFTA repræsenterer det ypperste inden for historiefortælling, håndværk og kreativ ekspertise, og fra PEUGEOTs side er vi glade for at indgå partnerskab med en organisation, der deler vores ambition om at bringe glæde til mange mennesker. Partnerskabet giver os mulighed for at hylde stærke historier, godt design og meningsfulde fremskridt. PEUGEOT er et moderne brand, der tager den oplevelse, vi leverer, meget seriøst.”

Anthony Cole-Johnson, kommerciel direktør hos BAFTA, tilføjer:
“Vi er begejstrede for at indgå dette treårige partnerskab med PEUGEOT, som bygger på vores fælles ambition om at tage konkrete skridt mod en fremtid med et lavere klimaaftryk og fremme ekspertise. Med PEUGEOTs støtte til vores award shows og adgang til deres nye flåde kan vi reducere vores miljøpåvirkning og samtidig forbedre oplevelsen omkring prisuddelingerne, hvor de nominerede ankommer med stil for at fejre enestående talent inden for film, tv og spil.”

Emner

Kategorier


Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt