Gå til indhold
PRESIDENTIAL DS N°8: EN UNIK MODEL SKABT TIL FRANKRIGS PRÆSIDENT I ANLEDNING AF MINDEDAGEN FOR VÅBENSTILSTANDEN DEN 8. MAJ 1945

Pressemeddelelse -

PRESIDENTIAL DS N°8: EN UNIK MODEL SKABT TIL FRANKRIGS PRÆSIDENT I ANLEDNING AF MINDEDAGEN FOR VÅBENSTILSTANDEN DEN 8. MAJ 1945

Med PRESIDENTIAL DS N°8 præsenterer DS Automobiles et nyt elektrisk flagskib, skabt i tæt samarbejde med franske designere og specialister i teknologi, interiør og sikkerhed. Bilen blev stillet til rådighed for Frankrigs præsident Emmanuel Macron i forbindelse med 80-årsdagen for våbenstilstanden den 8. maj 1945, hvor han som det første statsoverhoved i verden deltog i en officiel ceremoni i en 100 % elektrisk bil.

Verdens første elektriske præsidentbil

DS Automobiles har i årtier været knyttet til det franske præsidentembede. Siden oprettelsen af Femte Republik har syv præsidenter benyttet sig af ikoniske DS-modeller – fra den klassiske DS og SM til nyere DS 5 og DS 7. Macron selv blev i 2017 indsat i en PRESIDENTIAL DS 7 CROSSBACK, skabt til lejligheden for at bringe ham tættere på det franske folk. Denne tradition videreføres nu med PRESIDENTIAL DS N°8, der også er designet til at kunne bruges ved officielle begivenheder og parader.

Resultatet af dedikation og fransk ekspertise

Bilen fremstår i en unik safirblå lakering – samme farve som DS 7 ÉLYSÉE – og er udstyret med sorte sidepaneler, specialdesignede trikolor-emblemer samt DS LUMINASCREEN-grill, der lyser i blå, hvid og rød. De integrerede flagholdere i fronten understreger bilens officielle og ceremonielle karakter.

Kabinen er et lille mesterværk i sig selv: Dørpanelerne prydes af håndplisseret tekstil fra Maison LEMARIÉ – Atelier Lognon, mens sæderne er betrukket med Dream Blue Alcantara® og nappalæder i det karakteristiske armbåndsur-design, alt sammen udført af DS’ egne mestre i interiørhåndværk. Fine perlesyninger fuldender udtrykket og skaber en eksklusiv atmosfære i kabinen.

Under det elegante ydre gemmer sig moderne teknologi. Batteriet leveres af Automotive Cells Company (ACC) og giver en rækkevidde på op til 750 km – over 500 km på motorvej uden opladning – og muliggør 200 km opladning på blot 10 minutter. Sikkerheden er varetaget af Centigon, specialist i pansrede køretøjer, og lydsystemet er leveret af franske FOCAL, kendt for deres high-end akustik.

PRESIDENTIAL DS N°8 blev præsenteret for præsidenten ved en særlig ceremoni på Élysée-palæet sammen med de ingeniører, designere og specialister, der har været med til at skabe bilen. Den kan opleves af offentligheden på RÉVÉLATIONS-udstillingen i Grand Palais fra 21. til 25. maj 2025.

FAKTA

DS og den Franske Republiks Præsidentembede

DS Automobiles har gennem årtier haft et nært og særligt forhold til den Franske Republiks Præsidentembede. Det begyndte med DS 19, som general Charles de Gaulle benyttede i 1958 – og igen i 1962 under attentatet i Petit-Clamart. Senere fulgte den ikoniske DS 21, forlænget til hele 6,53 meter af karrosserimester Henri Chapron i 1968, og Georges Pompidous elegante SM-model fra 1972 – også forlænget af Chapron, denne gang til 5,60 meter og fremstillet i to eksemplarer.

I nyere tid fortsatte traditionen, da François Hollande i 2012 valgte en DS 5 som sin indsættelsesbil, som efterfølgende blev hans officielle køretøj. Ved Emmanuel Macrons indsættelse i 2017 blev en helt særlig PRESIDENTIAL DS 7 CROSSBACK taget i brug – en model, der også blev anvendt i forbindelse med kong Charles III’s statsbesøg i Paris i september 2023.

Siden november 2021 har DS 7 ÉLYSÉE tjent som den officielle præsidentbil, og i dag viderefører PRESIDENTIAL DS N°8 denne tradition. Med sin avancerede teknologi og franske elegance er modellen endnu et bevis på DS Automobiles’ unikke ekspertise og evne til at forene innovation med arv og repræsentation.

Kategorier


Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt

  • _95A1847_1080x1350_GREG JONGERLYNCK © .jpg
    _95A1847_1080x1350_GREG JONGERLYNCK © .jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1080 x 1350, 1,14 MB
    Download
  • presidentialdsn8_av_ouvert_0965bd-681cd9a1619d2.jpg
    presidentialdsn8_av_ouvert_0965bd-681cd9a1619d2.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8192 x 6070, 2,8 MB
    Download
  • _95A1183_1080x1350_GREG JONGERLYNCK ©.jpg
    _95A1183_1080x1350_GREG JONGERLYNCK ©.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1080 x 1350, 713 KB
    Download
  • DSC01975_1080x1080_AURELIEN DA COSTA©.jpg
    DSC01975_1080x1080_AURELIEN DA COSTA©.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1080 x 1080, 1,28 MB
    Download