Gå til indhold
Rekordstort forhandlernet skal gøre Leapmotor B10 til hele Danmarks elbil
Rekordstort forhandlernet skal gøre Leapmotor B10 til hele Danmarks elbil

Pressemeddelelse -

Rekordstort forhandlernet skal gøre Leapmotor B10 til hele Danmarks elbil

Når Leapmotor B10 får Danmarkspremiere den 17. november, bliver det ikke kun en ny elbil, der ruller ud på de danske veje - det bliver også startskuddet på Danmarks største forhandlernetværk for et kinesisk bilmærke. Hele 44 forhandlere står klar til at repræsentere Leapmotor i Danmark, fordelt over hele landet.

“Vi har oplevet en meget stor interesse for at blive forhandler af Leapmotor, og det understreger det potentiale, som både mærket og helt konkret Leapmotor B10 har,” fortæller Christine Green Viffert, Product Manager for Leapmotor hos Wismo Group.
“Når man introducerer et helt nyt bilmærke og samtidig også en teknologi, som for mange stadig føles ny, er det afgørende, at kunderne kan møde mærket lokalt og få den personlige rådgivning, der skaber tryghed. Med 44 forhandlere i hele landet får vi et stærkt, landsdækkende netværk, hvor danskerne kan opleve bilen tæt på, få svar på spørgsmål og få hjælp fra et team, der kender både produkterne og de lokale kunder. Det giver tryghed i købet og gør overgangen til elbil lettere for mange,” uddyber hun.

Leapmotor B10: Skabt til familieliv, pendling og alt derimellem

Leapmotor B10 er udviklet med fokus på alt det, der gør hverdagen nemmere og køreturen mere behagelig. Den byder på 525 liter bagagerum, generøs benplads på bagsædet og på Design-versionen et panoramaglastag på 1,82 m, som giver kabinen et lyst og indbydende udtryk. Det moderne interiør er centreret omkring en 14,6” touchskærm med dansk brugerflade, hvorfra føreren nemt kan styre funktioner som navigation, klimaanlæg og musiktjenester som Spotify. Helhedsoplevelsen er præget af rummelighed, intuitiv teknologi og komfort på et niveau, der får både fører og passagerer til at føle sig hjemme.

B10 tilbydes i to udstyrsvarianter, der begge leverer 218 hk og baghjulstræk. Life-modellen kommer med et 56,2 kWh batteri og en rækkevidde på op til 361 km (WLTP) til 199.990 kr., mens Design-udgaven byder på et 67,1 kWh batteri og op til 434 km rækkevidde (WLTP) til 229.990 kr.

Allerede fra standardudgaven får man et højt udstyrsniveau med blandt andet varmepumpe, trådløs mobilopladning, 360-graders kamera, syv airbags og 17 avancerede førerassistentsystemer. I Design-varianten suppleres der med ekstra komfortfunktioner som elektrisk justerbare og ventilerede sæder, ratvarme, elektrisk bagklap og ambientebelysning i 64 farver.

Leapmotor B10 får officiel Danmarkspremiere den 17. november 2025, hvor de 44 nye forhandlere landet over står klar til at byde kunderne velkommen. Med sin kombination af komfort, udstyr og pris, samt et stærkt lokalt forhandlernet, er ambitionen klar:
Leapmotor B10 skal være hele Danmarks nye elbil - en elbil, der gør det nemt og trygt for danskerne at tage springet til elektrisk kørsel.

Link til forhandlernettet.

Emner

Kategorier


Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt

  • LEAP MOTOR_B10_f3888748-e2b3-42f5-b9b1-50eba107da81_RGB copia.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 21 MB
    Download
  • LEAP MOTOR_B10_JSZ03630_3528555443_RGB copia.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4092, 2,41 MB
    Download
  • LEAP MOTOR_DJI_20250319173944_3526804443_RGB_CROP copia.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 3326, 3,92 MB
    Download
  • LEAP MOTOR_B10_JSZ03805_3528606122_RGB copia.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 3689, 8,52 MB
    Download