Pressemeddelelse -
Verdenspremiere: Leapmotor viser ny elektrisk hatchback i München
Leapmotor markerer sin tilstedeværelse på IAA Mobility 2025 i München med verdenspremieren på den nye B05 og den kommercielle lancering af Leapmotor B10. Begivenhederne udgør et vigtigt skridt i virksomhedens internationale ekspansion og fortsatte fokus på udvikling af nye teknologier, der fremmer elektrisk mobilitet.
Leapmotor er repræsenteret tre steder på messen: i udstillingshallerne på Messe München, i det centrale München under Open Space samt i Test Drive-området, hvor besøgende kan opleve bilerne på nært hold.
Leapmotor B05: Verdenspremiere på ny elektrisk hatchback
Leapmotor har netop præsenteret sin nye elbil B05, som er en kompakt hatchback i C-segmentet med et sportsligt udtryk.
Med introduktionen af B05 tager Leapmotor endnu et skridt ind på det europæiske marked for kompakte elbiler, hvor målet er at tilbyde en kombination af innovation, funktionalitet og prisvenlighed.
B05 er udviklet med fokus på design, køreegenskaber, intelligent teknologi og kvalitet, og den henvender sig især til en yngre, byorienteret målgruppe. Med sine mål på 4.430 mm i længden, 1.880 mm i bredden og 1.520 mm i højden samt en akselafstand på 2.735 mm fremstår modellen bred og giver samtidig god plads i kabinen.
Blandt bilens tekniske løsninger er rammeløse døre og særlige ”Swift-Wing” 19-tommer alufælge. Designet, som Leapmotor beskriver som ”Tech-Nature Aesthetic”, kombinerer et stramt og moderne formsprog med et robust udtryk.
I forbindelse med lanceringen udtalte Zhu Jiangming, Global CEO for Leapmotor:
”B05 er mere end blot en bil – den er et statement. Den afspejler vores engagement i innovation, tilgængelighed og i at give en ny generation af bilkøbere i Europa og resten af verden flere muligheder.”
Emner
Kategorier
Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah og Exlantix og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.