Pressemeddelelse -
Verdenspremiere på Hongqi EH5 og EHS5: Kinas luksusmærke intensiverer europæisk elbiloffensiv
De nye elektriske modeller Hongqi EH5 og EHS5 har haft verdenspremiere på Shanghai Motor Show og markerer et vigtigt skridt i Hongqis ambitiøse strategi for det europæiske marked. De to modeller – en elegant sedan og en alsidig SUV – er skabt med fokus på de europæiske forbrugeres behov og forventninger til moderne, teknologiske elbil. De har europæisk premiere på IAA i München til september og forventes lanceret i Danmark i fjerde kvartal 2025.
Strategisk satsning: Fra luksus til bredere appel
Hongqi, det historisk prestigefyldte bilmærke under kinesiske FAW, har længe været forbundet med store, luksuriøse biler. Med EH5 og EHS5 går Hongqi nu målrettet efter at styrke sin tilstedeværelse i Europa og appellere til et bredere segment af elbilkøbere. Strategien er klar: Ved at kombinere høj teknologi, skarpt design og konkurrencedygtige priser vil Hongqi positionere sig som et stærkt alternativ til etablerede mærker i elbilernes premium-mellemklasse.
Hongqi EH5 – strømlinet elektrisk sedan
EH5 er en moderne, aerodynamisk elektrisk sedan med en længde på 4,750 meter. Med sit stilrene design, skjulte dørhåndtag og markante Y-formede baglygter byder den på en futuristisk æstetik.
Modellen fås med enten et 62 kWh eller 85 kWh LFP-batteri og en estimeret rækkevidde på op til 615 km (WLTP). EH5 tilbyder en ydelse på 286 hk og understøtter lynopladning med op til 265 kW, hvilket muliggør opladning fra 10 til 80 % på blot 20 minutter. En topvariant med 900V-teknologi og en forventet rækkevidde på op til 700 km (WLTP) er desuden under udvikling – her forventes samme opladningstid reduceret til bare 12 minutter.
Hongqi EHS5 – raffineret SUV med plads og rækkevidde
EHS5 er SUV-versionen af Hongqis nye elbilsduo og henvender sig til kunder med behov for højere siddeposition og mere indvendig plads. Modellen måler 4,750 meter i længden og har et design, der ligger tæt op ad sedanen EH5, med fokus på enkle linjer og funktionel udformning.
EHS5 fås med bag- eller firehjulstræk og et LFP-batteri på op til 85 kWh, hvilket giver en forventet rækkevidde på op til 550 km (forventet WLTP). Topvarianten med firehjulstræk har en ydelse på 560 hk og accelererer fra 0 til 100 km/t på 4,0 sekunder.
E-HS5 understøtter lynopladning med op til 265 kW, hvilket gør det muligt at lade batteriet fra 10 til 80 % på cirka 20 minutter. En kommende version med 900V-system er under udvikling og vil tilbyde endnu hurtigere opladningstider.
Avanceret teknologi og udstyr – som standard
Begge modeller kommer med et omfattende teknologisk udstyrsniveau, herunder trådløs Apple CarPlay/Android Auto, 15,6” LCD-skærm, AR head-up display, varmepumpe, 40W trådløs mobiloplader, nøglefri betjening, panorama glastag og EV-navigation med forvarmning. Sikkerhedspakken omfatter bl.a. blind spot detection, lane change assist, rear cross traffic alert, adaptiv cruise control, automatic parking assist, narrow road assist, emergency steering assist, autonomous emergency brake og front cross traffic warning.
Global ekspansionsstrategi
Som led i Hongqis globale ekspansionsstrategi vil virksomheden i løbet af de næste fem år udvide til over 100 lande og etablere mere end 1.000 salgs- og servicepunkter verden over. Derudover opbygges fem regionale hovedcentre, som skal fungere som omdrejningspunkter for lokal produktion, forskning og udvikling, ingeniørenheder og forsyningskæder i nøglemarkeder som Europa, Sydøstasien og Latinamerika. Hongqi investerer samtidig over 110 milliarder DKK i R&D og planlægger lanceringen af mere end 20 nye modeller. Målet er at opnå en årlig oversøisk produktionskapacitet på over 200.000 enheder og skabe mere end 20.000 arbejdspladser globalt. Strategien er central for Hongqis ambition om at levere avancerede, elektrificerede køretøjer som EHS5 og EH5 – tilpasset lokale behov og markeder.
Emner
Kategorier
Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.