Pressemeddelelse —
Wismo Group og Norlys indgår partnerskab om ladeløsninger til elbilkunder
Ny elbil og ladeløsning i én samlet pakke. Et nyt partnerskab mellem Wismo Group og Norlys giver nu kunder hos PEUGEOT, Opel, DS Automobiles, Fiat, Jeep, Alfa Romeo, Leapmotor, EXLANTIX og Hongqi mulighed for at få opladning med uden beregning i et år. Tilbuddet gælder ved køb af en ny elbil i perioden 1. september til 31. oktober.*
I juli var 97 procent af alle nye privatbiler i Danmark elbiler. Den udvikling betyder, at stadig flere danskere skal finde den ladeløsning, der passer til netop deres hverdag og kørselsbehov. Nogle har mulighed for at lade hjemme og ønsker deres egen ladeboks, mens andre bor i lejlighed eller har af andre årsager behov for primært at lade på farten. Derfor skal ladeløsningen ikke alene passe til, hvor meget man kører, men også til hvor og hvordan man har mulighed for at lade.
Det tager et nyt tre årigt partnerskab mellem Wismo Group og Norlys højde for. Med det nye partnerskab kan Wismos mere end 70 forhandlere over hele landet tilbyde sine elbilkunder forskellige ladeløsninger, så valget i højere grad kan tilpasses den enkelte kundes hverdag.
”Der findes ikke én ladeløsning, der er den rigtige for alle. Vores kunder har vidt forskellige kørselsmønstre, og derfor har det været vigtigt for os at finde en partner, der gør det muligt at tage udgangspunkt i den enkelte kunde. For ligesom kunderne har forskellige behov, når de vælger bil, har de det også, når det gælder opladning. Det afgørende er, at de får den løsning, der giver bedst mening i deres hverdag,” siger Jonas Stausholm, administrerende direktør hos Wismo Group.
Partnerskabet mellem Wismo og Norlys omfatter Norlys’ samlede produktudbud inden for energi, internet, tv og mobil. For Norlys understøtter aftalen ambitionen om at gøre opladning nemmere at vælge til, når danskerne køber elbil. Partnerskabet bringer Norlys’ ladeløsninger tættere på bilkøberne i det øjeblik, hvor mange for første gang skal finde ud af, hvordan de vil lade i hverdagen.
”For mange er købet af den første elbil også dér, hvor de for alvor tager stilling til, hvordan bilen skal lades i hverdagen. Derfor er det en stor styrke, at vi med Wismo-samarbejdet kan møde kunderne allerede hos bilforhandleren. Wismo har dialogen med bilkøberne og en stærk forståelse for deres behov, mens vi kommer med et bredt udbud af løsninger til hele hjemme. Sammen kan vi gøre det mere enkelt og gennemskueligt at vælge den løsning, der passer til den enkelte kundes hverdag,” siger Brian Borella Wulf, der er kommerciel direktør i Norlys.
Et år med opladning uden beregning
Det nye partnerskab omfatter elektriske personbiler fra ni af Wismos bilmærker: PEUGEOT, Opel, DS Automobiles, Fiat, Jeep, Alfa Romeo, Leapmotor, EXLANTIX og Hongqi. Det betyder, at man ved køb af en ny elbil i perioden 1. september til 31. oktober fra et af disse mærker, får et års ”Oplad 15” med uden beregning.
Oplad hjemme og på farten
Med Oplad 15 får kunden en samlet løsning til både hjemmet og turen på farten. Abonnementet inkluderer 250 kWh om måneden, svarende til cirka 15.000 kilometers kørsel om året samt leje af ladeboks og standardinstallation. Hertil kommer en elaftale med abonnement på 29 kr. om måneden. Oplad 15 har en samlet værdi på 6.635 kr. for et år.*
Når opladningen foregår på farten
For kunder, der bor i lejlighed, og ikke har mulighed for at installere egen ladeboks eller ganske enkelt foretrækker at lade ude, er Oplad 15 Ude et alternativ. Her får kunden 250 kWh opladning om måneden, svarende til cirka 15.000 kilometers kørsel om året, som kan bruges på Norlys' mere end 7.000 ladepunkter fordelt over hele landet. Oplad 15 Ude har en samlet værdi på 5.988 kr. for et år.**
Har man et større kørselsbehov, kan begge løsninger opgraderes til 400 kWh om måneden, svarende til cirka 25.000 kilometers kørsel om året. Opgraderingen fås for blot 2.000 kr.
Det med småt:
* Vilkår for Oplad 15: Kampagnen gælder køb v. aut. Peugeot-forhandler i perioden 1/9 – 31/10 2026 - Oplad 15 indeholder 250 kWh opladning om måneden og forudsætter elaftale fra Norlys. Abonnement gælder 12 måneder fra aktivering, aktiveres v. installation af ladeboks. Du kan oplade både hjemme og ude på Norlys’ egne offentlige ladepunkter. Ubrugte kWh kan ikke overføres til næste måned. Minimumbinding er 6 måneder. Opsigelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Der opkræves energitillæg på forbrugte kWh inden for pakken i den forgangne måned, hvis den rene elpris i en måned i gennemsnit har været over 0,89 kr./kWh inkl. moms. Energitillægget svarer til differencen mellem 0,89 kr./kWh og den gennemsnitlige rene elpris. Godtgørelse for hjemmeladning forudsætter brug af intelligent opladning (sættes til i appen Norlys Opladning). Godtgørelse af offentlig opladning forudsætter brug af Norlys’ egne offentlige ladepunkter, hvor det fremgår med ikon i appen Norlys Opladning samt betaling med Norlys ladebrik, ladekort eller via appen Norlys Opladning. Forbrug udover pakkens indhold betales pr. kWh iht. den gældende elaftale i husstanden eller den gældende pris på den pågældende offentlige lader.
** Vilkår for Oplad Ude 15: Kampagnen gælder køb v. aut. Peugeot-forhandler i perioden 1/9 – 31/10 2026 - Oplad Ude 15 indeholder 250 kWh opladning om måneden. Abonnement gælder 12 måneder fra aktivering, aktiveres 1-3 dage fra bestilling. Du kan oplade ude på Norlys’ egne offentlige ladepunkter. Ubrugte kWh kan ikke overføres til næste måned. Minimumbinding er 2 måneder. Opsigelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Der opkræves energitillæg på forbrugte kWh inden for pakken i den forgangne måned, hvis den rene elpris i en måned i gennemsnit har været over 0,89 kr./kWh inkl. moms. Energitillægget svarer til differencen mellem 0,89 kr./kWh og den gennemsnitlige rene elpris. Godtgørelse af offentlig opladning forudsætter brug af Norlys’ egne offentlige ladepunkter, hvor det fremgår med ikon i appen Norlys Opladning samt betaling med Norlys ladebrik, ladekort eller via appen Norlys Opladning. Forbrug udover pakkens indhold betales pr. kWh iht. den gældende pris på den pågældende offentlige lader.
Om Norlys
Norlys er en dansk andelsejet energi- og telekoncern. Vi leverer energi, internet, tv, mobiltelefoni og ladeløsninger og driver den kritiske infrastruktur, som forbrugere og virksomheder er afhængige af hver dag.
Norlys ejer landets største elnet og fibernet og halvdelen af mobilnettet TN-Network. Vi driver et landsdækkende ladenetværk til både elbiler og tung transport og ejer aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading samt Greenab og er medejere af Eurowind Energy, der udvikler vind- og solenergi i Europa.Vores 4.700 medarbejdere arbejder hver dag for at levere stabile forbindelser, sikker drift og løsninger med afsæt i kundernes behov. Som dansk andelsejet virksomhed med mere end 820.000 andelshavere investerer vi langsigtet i den infrastruktur og de teknologier, der binder Danmark sammen - i dag og i generationer fremover.
Emner
Kategorier
Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.