Pressemeddelelse —
BWH Hotels skifter navn til WorldHotels
Mere end 4.000 hoteller i over 100 lande samles under navnet WorldHotels, når hotelkoncernen BWH Hotels, der blandt andet står bag Best Western, skifter navn. Ændringen skal gøre det lettere for gæsterne at opdage hoteller på tværs af koncernens 18 brands og give de selvstændige hotelejere bedre muligheder for at vokse internationalt.
Baggrunden for navneskiftet er, at hotelfamilien er vokset og i dag omfatter flere brands og hoteller, end mange rejsende er klar over. Med WorldHotels som fælles navn bliver det lettere at opdage hele udbuddet af hoteller.
Ændringen bygger videre på en hotelfamilie, der forener international rækkevidde med lokal forankring, samtidig med at hvert hotel bevarer sit eget navn og sin egen karakter.
I Skandinavien ledes arbejdet af Anna Spjuth, der tiltrådte som administrerende direktør i august.
”Mange kender os først og fremmest gennem Best Western, men vores hotelfamilie er langt bredere end det. Med WorldHotels bliver det lettere for gæsterne at forstå, hvem vi er, og opdage flere af vores hoteller. For vores hotelejere betyder det større synlighed og bedre muligheder for at nå ud internationalt. Samtidig bygger vi videre på det, der gør hvert hotel unikt: dets egen karakter, den lokale viden, det autentiske værtskab og engagementet hos menneskene bag hotellet,” siger Anna Spjuth, administrerende direktør for WorldHotels Scandinavia.
Som led i ændringen lanceres den 5. januar 2027 et fælles loyalitetsprogram, WorldHotels Rewards, der samler de nuværende Best Western Rewards og WorldHotels Rewards med i alt omkring 70 millioner medlemmer verden over. Medlemmerne bevarer værdien af deres eksisterende point og får flere muligheder for at optjene point i hele den samlede hotelfamilie. For hotelejerne skal programmet bidrage til stærkere gæsterelationer og flere tilbagevendende besøg.
”Da vi udviklede WorldHotels Rewards, tog vi udgangspunkt i gæsterne. Undersøgelser og samtaler med medlemmer viste, at de ønsker et loyalitetsprogram, der er enkelt at forstå og fungerer, uanset hvor de rejser. Nu gør vi det lettere at opdage hele vores udvalg, finde det rette hotel til rejsen og benytte medlemsfordelene på flere hoteller,” siger Larry Cuculic, global administrerende direktør for WorldHotels.
Ændringen omfatter også et nyt website og en opdateret app, der skal gøre det lettere for gæsterne at finde og booke hoteller samt administrere deres bookinger og medlemsfordele. Her får hotelmedarbejdernes lokale viden også plads gennem tips og anbefalinger, der hjælper flere rejsende med at opdage steder og oplevelser i nærheden af hotellerne.
”Vi har en stærk position i Skandinavien, men også et stort vækstpotentiale. Hidtil har mange først og fremmest forbundet os med Best Western, selv om vi har et langt bredere hoteludbud. Med WorldHotels får vi bedre muligheder for at vise hele vores hotelfamilie frem og nå ud til rejsende, som måske ikke tidligere har overvejet vores hoteller. Det styrker også vores tilbud til både nuværende og nye hotelejere. For os er navneskiftet derfor ikke blot en ændring af den måde, vi præsenterer os på, men en mulighed for at indtage en stærkere position på det skandinaviske hotelmarked,” siger Anna Spjuth.
I januar lanceres også en ny hjemmeside og en opdateret app. Det skal gøre det lettere for gæsterne at finde og booke hoteller samt administrere deres bookinger og medlemsfordele.
Emner
Kategorier
WorldHotels er en global hotelfamilie med mere end 4.000 hoteller og resorts fordelt på 18 brands i over 100 lande. Med hoteller af forskellig karakter, stil og profil forener WorldHotels international rækkevidde med lokal viden og personligt værtskab for både ferie- og forretningsrejsende. Ambitionen er at gøre det mere indbydende at rejse og hjælpe gæsterne med at opdage de steder og oplevelser, der gør hver destination unik.
Gennem loyalitetsprogrammet WorldHotels Rewards får omkring 70 millioner medlemmer adgang til fordele i hele hotelfamilien, herunder point, der ikke udløber, særlige medlemspriser og fleksible muligheder for at bruge deres point. Læs mere på WorldHotels.com, og følg WorldHotels på Instagram, Facebook og LinkedIn