Pressemeddelelse -
525 kW superopladning: XPENG sætter ny standard for elbiler
København 12. Juni 2025 - XPENG tager førertrøjen på, når det gælder hurtigopladning, teknologi og komfort. Med introduktionen af det nye 5C-superopladningsbatteri og ladeeffekter på op til 525 kW sætter G6 og G9 helt nye standarder for elbiler – både på papiret og i praksis. Samtidig opgraderes både design og intelligent kørsel markant.
- Opladning fra 10 til 80 % på 12 minutter med op til 525 kW.
- Nyt 5C LFP-batteri uden kobolt og nikkel – klar til superopladning.
- Kombination af vision, radar og ultralyd sikrer præcis perception.
- Opgraderet design og kabine med Nappa-læder og massagefunktion.
XPENG har fra starten været kendt for lynhurtig opladning. Da XPENG G9 blev lanceret i Danmark i 2023, var både journalister og anmeldere imponerede over ladehastigheden – dengang 300 kW. Nu overgår XPENG sig selv: XPENG skriver sig ind i historiebøgerne som det første bilmærke i Europa, der tilbyder lynopladning med over en halv megawatt. Med op til 525 kW ladeeffekt i den opdaterede XPENG G9 og hele 451 kW i den nye G6, sætter XPENG en ny standard for, hvor hurtigt elbiler kan lades. Det er ikke blot imponerende på papiret – det gør en reel forskel i hverdagen: Opladning fra 10 til 80 % klares på kun 12 minutter.
Men hvad skal man bruge så høje ladeeffekter til, når ladestanderne endnu ikke kan følge med? Det er en berettiget indvending, men her er det vigtigt at huske to ting: For det første udvikler ladenetværket sig hurtigt – og 500 kW-ladestandere er tættere på end mange tror. For det andet handler det ikke kun om maksimal effekt, men om hele ladekurven.
XPENG’s modeller er kendt for en usædvanligt høj og flad ladekurve. Selv på ladestandere med et maksimalt output på 150 kW holder bilen en høj, stabil ladeeffekt helt op til cirka 70 % opladning, før den gradvist daler. Forestil dig nu en XPENG G6 eller G9 tilkoblet en 300 kW-lader – så taler vi om opladning i et tempo, vi ikke tidligere har set:
Nyt 5C batteri
Nøglen til de nye ladehastigheder i XPENG G6 og G9 er introduktionen af avancerede 5C lithiumjernfosfat (LFP) batterier i alle varianter. Denne næste generations batterier er mere sikre og og eliminerer behovet for sjældne og dyre råmaterialer som kobolt og nikkel – uden at gå på kompromis med ydeevnen. XPENG har siden G9’ens debut været pionerer inden for effektiv 800-volts ladeteknologi, og den nye batteriarkitektur markerer endnu et teknologisk kvantespring.
Men hvad betyder 5C egentlig? "5C" angiver, at batteriet kan modtage en strømstyrke, der svarer til fem gange dets kapacitet – og det muliggør opladning fra 10 til 80 % på blot 12 minutter. Det er ikke bare en teoretisk præstation, men et markant skridt mod at gøre lynopladning til en naturlig del af hverdagen. Samtidig giver LFP-kemien en mere stabil temperaturstyring, hvilket gør det muligt at oplade hurtigt uden overophedning eller unødigt slid. Resultatet er et batteri, der kombinerer høj ydeevne, lang levetid og markant kortere ladetid – og som rykker ved grænserne for, hvad man kan forvente af en elbil.
Intelligent kørsel med næste generations teknologi
XPENGs fokus på innovation rækker langt ud over opladning. De nye G6 og G9 er udstyret med en opgraderet intelligent kørselspakke, hvor flere avancerede systemer arbejder sammen for at sikre maksimal sikkerhed og tryghed i trafikken. Pakken omfatter blandt andet et kapacitivt rat med pulssensor, en kraftfuld kørselschip og en ny enkelt-pixel visionbaseret arkitektur, som leverer mere præcis og langtrækkende perception af omgivelserne. Hvor flere konkurrenter udelukkende satser på visionbaserede løsninger, vælger XPENG bevidst at kombinere denne teknologi med både radarer og ultralydsensorer. Det giver en mere nuanceret og robust perception – og dermed optimale forudsætninger for intelligent og sikker kørsel under alle forhold.
Design med kant – og komfort i topklasse
Helt overordnet for XPENG G6, så træder den et skridt op af eksklusivitetsstigen og bliver mere luksuriøs. Visuelt er det især XPENG G6, der har gennemgået en markant forvandling. Fronten prydes nu af en gennemgående lysstribe og et logo flyttet op på motorhjelmen. Bagenden har fået en ny bagdiffuser og en redesignet hækvinge, og bilen introduceres i den nye farve Stellar Purple – en metallisk lilla lak med gradient-effekt, der changerer mellem dyb og lys lilla alt efter lysindfaldet.
Kabinen i G6 er fornyet med fokus på eksklusive materialer, herunder ægte Nappa-læder, stemningsbelysning og et slankt, nyt instrumentpanel. 60 % af kabinen er redesignet. Blandt nyhederne er massagefunktion i forsæderne (inkl. lændestøtte i passagersædet) og opvarmede bagsæder – alt sammen for at løfte komfortniveauet yderligere.
XPENG G9 – nu i Black Edition
XPENG G9 har også fået et løft – dog med mere subtile ændringer. Det kræver et trænet øje at spotte forskellene, men den nye G9 Black Edition skiller sig alligevel ud med sin elegante midnats-sorte lakering, sorte fælge, logoer og skærmdekorationer. De røde bremsekalibre tilføjer et markant visuelt modspil.
Indvendigt er G9 nu også udstyret med kapacitivt rat og et nyt trelags varmeisolerende beskyttelseslag i panoramaglastaget. Komfortsæderne er opgraderet med 10-punkts massagefunktion – for maksimal komfort på lange ture.
Emner
Kategorier
XPENG Motors er en førende teknologivirksomhed, der designer, udvikler, producerer og markedsfører intelligente elektriske køretøjer. Med moderne forsknings- og udviklingsfaciliteter leverer XPENG køretøjer med overlegen sikkerhed, elektrisk effektivitet og vejpræstationer til markeder over hele verden. XPENG arbejder konstant på at forbedre sit kerneudbud af teknologier, herunder selvkørende systemer og brugervenligt infotainmentsystemer i bilen. XPENG blev grundlagt i 2014 i Guangzhou i Kina, hvor de også har hovedkvarter. I 2021 etablerede XPENG sit europæiske hovedkvarter i Holland, og andre kontorer er succesfuldt blevet grundlagt i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark.