Gå til indhold

Pressemeddelelse

Klar til kør-selv-ferie: XPENG G6 kører 1.000 km på rekordtid


København, 29. maj 2026 - XPENG G6 har sat en ny rekord for elbiler, og har kørt 1.000 kilometer på under ni timer inklusive opladning. Rekordforsøget fandt sted på Millbrook Proving Ground i Storbritannien, hvor en standard XPENG G6 Long Range RWD tilbagelagde distancen på 8 timer, 25 minutter og 10 sekunder.

Forsøget blev overvåget af UTAC, som er en af Europas førende aktører inden for test og godkendelse i bilindustrien. Undervejs kørte XPENG G6 312 omgange på Millbrooks high speed bowl og opnåede en samlet gennemsnitshastighed på 119 km/t. Den samlede tid inkluderer både selve kørslen, opladningsstop og tiden til at forlade banen, lade bilen og vende tilbage igen.

Resultatet viser, hvor stor betydning hurtig opladning har for lange elbilture. For mange bilister handler rækkevidde ikke kun om, hvor langt bilen kan køre på én opladning, men også om hvor hurtigt man kan komme videre, når batteriet skal lades. Netop her viser XPENG G6 sin styrke.

“Det her resultat viser meget konkret, hvad moderne elbilsteknologi kan i praksis. På lange ture er det ikke kun batteriets størrelse, der betyder noget. Det handler i lige så høj grad om effektivitet og hurtig opladning. XPENG G6 viser, at man kan køre meget langt på kort tid, uden at opladning bliver en barriere,” siger Mathias Brandt, PR Manager hos XPENG Danmark.

Rekordforsøget blev gennemført med en standard baghjulstrukket XPENG G6 Long Range. Ifølge XPENG UK foregik kørslen i tørvejr og ved temperaturer mellem 7,9 og 15,6 grader. Under forsøget var bilens komfortfunktioner, infotainment og opkoblede tjenester aktive, som de ville være under almindelig kørsel.

XPENG G6 er bygget på en avanceret 800 volt platform, der gør det muligt at lade med meget høj effekt på kompatible lynladere. Under rekordforsøget varede opladningsstoppene i gennemsnit 13 minutter og 20 sekunder. Det understreger, hvordan høj ladehastighed kan være afgørende for den samlede rejsetid på lange ture.


Nøgletal fra rekordforsøget

Distance: 1.000 km

Samlet tid: 8 timer, 25 minutter og 10 sekunder

Gennemsnitshastighed: 119 km/t

Gennemsnitligt opladningsstop: 13 minutter og 20 sekunder

Antal omgange: 312

Sted: Millbrook Proving Ground, Storbritannien

Bil: XPENG G6 Long Range RWD

Overvågning: UTAC

Vejrforhold: Tørt vejr, 7,9 til 15,6 grader

Emner

Regions


XPENG Motors er en førende teknologivirksomhed, der designer, udvikler, producerer og markedsfører intelligente elektriske køretøjer. Med moderne forsknings- og udviklingsfaciliteter leverer XPENG køretøjer med overlegen sikkerhed, elektrisk effektivitet og vejpræstationer til markeder over hele verden. XPENG arbejder konstant på at forbedre sit kerneudbud af teknologier, herunder selvkørende systemer og brugervenligt infotainmentsystemer i bilen. XPENG blev grundlagt i 2014 i Guangzhou i Kina, hvor de også har hovedkvarter. I 2021 etablerede XPENG sit europæiske hovedkvarter i Holland, og andre kontorer er succesfuldt blevet grundlagt i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark.

Kontakt