Pressemeddelelse -
XPENG G9 med nye attraktive privatleasingpriser
København, 19. Maj 2025 – XPENG sænker nu priserne på privatleasing af flagskibsmodellen XPENG G9, der kombinerer lang rækkevidde, lynhurtig opladning og højt komfortniveau. De nye priser gør det endnu mere attraktivt for danske bilister at vælge en fuldelektrisk SUV i premiumklassen.
Nye privatleasingpriser – inkl. 15.000 km årligt:
- XPENG G9 Standard Range: 4.995 kr./md. (før 5.995 kr.)
- XPENG G9 Long Range: 5.995 kr./md. (før 6.995 kr.)
- XPENG G9 Performance: 6.995 kr./md. (før 7.995 kr.)
- Førstegangsydelsen: 34.995 kr.
Premium – uden premium-pris
Er man på udkig efter en stor, luksuriøs elektrisk SUV, er XPENG G9 med de nye priser igen blandt de mest konkurrencedygtige på markedet. Nedenfor ses en sammenligning baseret på tal fra Elbiil.dk, hvor det fremgår, at XPENG G9 er over 1.300 kr. billigere i gennemsnitlig månedlig leasingydelse sammenlignet med konkurrenterne – hvilket gør G9 til et oplagt valg for dem, der vil have maksimal bil for pengene uden at gå på kompromis med kvalitet, komfort og plads. Også førstegangsydelsen ligger under gennemsnittet.
Selvom prisen er lav, bevarer XPENG G9 stadig sit høje standardudstyrsniveau, hvilket også afspejles i Elbiil.dk’s udstyrsscore – den højeste i segmentet med hele 93 procent.
Læs hele sammenligningen fra Elbiil.dk her
Premium el-SUV med imponerende opladning og komfort
XPENG G9 er en rummelig og højteknologisk SUV bygget på en avanceret 800V-platform, som gør det muligt at lynlade bilen med op til 300 kW. Det betyder, at du kan lade op fra 10 til 80 procent på blot 20 minutter under optimale forhold – blandt markedets hurtigste. Med et enkelt ladestop på 15 min. kan de fleste køre rundt i landet uden nogen begrænsninger. På bare 15 min. opladning kan følgende antal kilometer opnås i en XPENG G9:
- XPENG G9 Standard Range: 15 min = 286 km
- XPENG G9 Long Range: 15 min = 349 km
- XPENG G9 Performance: 15 min = 318 km
G9 byder samtidig på masser af komfort og teknologi som:
- Trådløs Apple CarPlay og Android Auto
- Dobbelt trådløs opladning af mobiltelefoner med op til 50W ladeeffekt og aktiv køling
- Sædeventilation i både sædepuder og ryglæn
- Mulighed for Nappa-læder og massage i alle fire sæder (tilkøb)
- Trækevne op til 1.500 kg.
XPENG G9 fås i tre varianter med baghjuls- eller firehjulstræk og op til 570 km rækkevidde (WLTP), og alle versioner leveres med en af markedets bedste garantier: 7 år eller 160.000 km.
Emner
Kategorier
XPENG Motors er en førende teknologivirksomhed, der designer, udvikler, producerer og markedsfører intelligente elektriske køretøjer. Med moderne forsknings- og udviklingsfaciliteter leverer XPENG køretøjer med overlegen sikkerhed, elektrisk effektivitet og vejpræstationer til markeder over hele verden. XPENG arbejder konstant på at forbedre sit kerneudbud af teknologier, herunder selvkørende systemer og brugervenligt infotainmentsystemer i bilen. XPENG blev grundlagt i 2014 i Guangzhou i Kina, hvor de også har hovedkvarter. I 2021 etablerede XPENG sit europæiske hovedkvarter i Holland, og andre kontorer er succesfuldt blevet grundlagt i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark.