Gå til indhold
XPENG P7+ bagfra lakeret i Graphite Gray
XPENG P7+ bagfra lakeret i Graphite Gray

Pressemeddelelse -

XPENG P7+: Stor som en stationcar og proppet med udstyr til priser fra 359.995 kr.

København, 9. januar 2026 – XPENG præsenterer i dag den nye P7+ på Brussels Motor Show. I Danmark lanceres modellen udelukkende med det store batteri i to varianter: Long Range og Performance. Med en ladeeffekt på op til 446 kW og et omfattende niveau af standardudstyr introduceres XPENG P7+ nu på det danske marked.

To varianter at vælge imellem

For at matche de danske behov lanceres P7+ udelukkende med et 74,9 kWh LFP-batteri. Derudover, er modelprogrammet overskueligt og begge varianter har samme niveau af udstyr og består af to versioner:

XPENG P7+ Long Range (RWD)

Ydelse: 313 hk

0–100 km/t: 6,2 sekunder

Rækkevidde: 530 km (WLTP)

Pris: 359.995 kr.

XPENG P7+ Performance (AWD)

Ydelse: 503 hk

0–100 km/t: 4,3 sekunder

Rækkevidde: 500 km (WLTP)

Pris: 389.995 kr.

Inspireret af vinterhimlens farver

Der kan vælges mellem fire forskellige lakfarver. Standardfarven er perlemorshvid Arctic White. Mod et tillæg på 6.000 kr. kan der vælges mellem Midnight Black, Graphite Gray eller Silver Frost. Uanset farvevalg er P7+ fra vinduesrammen og opefter altid lakeret sort.

800V-teknologi og markedsledende opladning

XPENG P7+ er baseret på samme 800V-arkitektur som XPENG G6 og G9, hvilket muliggør ekstremt hurtig opladning. Ved tilslutning til en kompatibel lynlader kan bilen modtage op til 446 kW (DC), hvilket betyder, at en opladning fra 10 til 80 procent kan klares på blot 12 minutter. Til hjemmeladning er bilen udstyret med en 11 kW AC-lader.

Vores tilgang til batteriteknologi tager udgangspunkt i faktisk kørselsadfærd frem for teoretiske maksimumtal. De fleste daglige kørsler er relativt korte, og derfor prioriterer vi mindre, mere effektive batterier kombineret med lynhurtig DC-opladning.

Ligesom de øvrige modeller fra XPENG er batterier er baseret på LFP-teknologi, som er kendt for høj termisk stabilitet og lang levetid. Det gør det muligt at lade batteriet til 100 % oftere uden væsentlig påvirkning af batteriets holdbarhed. For kunden betyder det mere brugbar rækkevidde i hverdagen samt fleksibilitet på længere ture, hvor hurtig opladning reducerer behovet for meget store batteripakker.

Plads, design og effektivitet

XPENG P7+ kombinerer et strømlinet fastback-design med en rummelighed på niveau med europæiske stationcars. Med en totallængde på 507 cm og akselafstand på 300 cm er der massere af plads i kabinen. Bagagerummet rummer 573 liter målt til hattehylden og hele 725 liter hvis man måler op til bagsmækken, og med bagsæderne lagt ned øges kapaciteten til 1.931 liter.

Det aerodynamiske design giver P7+ en markedsledende cW-værdi på 0,21. Den lave luftmodstand bidrager direkte til et lavt energiforbrug på helt ned til 16,4 kWh/100 km på trods af at P7+ er en meget stor og rummelig bil.

Derudover er XPENG P7+ udstyres med kontinuerlig, elektronisk dæmperkontrol (DCC) som løbende tilpasser støddæmpernes hårdhed på både for- og bagaksel. Systemet justerer dæmpningen i realtid baseret på kørselsforhold, hastighed, vejens beskaffenhed og førerens input.

Blot to tilvalg - resten er standard

Hos XPENG er der ikke lange lister med ekstraudstyr, og den nye P7+ er ingen undtagelse. De eneste tilvalg er lakering og anhængertræk, som på trække 1.500 kg, til henholdsvis 6.000 kr. og 8.900 kr. Alt andet er standard. Det betyder blandt andet rammeløse døre med soft close-funktion, 20-tommers fælge, som standard på alle varianter.

Indvendigt byder P7+ på det samme høje luksusniveau, som kendetegner XPENGs modeller. Kabinen er beklædt med ægte Nappa-læder uanset variant og der kan vælges mellem en lys og en mørkegrå kabinefarve, uden merpris.

Som i XPENG G9 er der massage, ventilation og varme i både de to forsæder og de yderste bagsæder. Bagsædepassagererne har adgang til en 8"-skærm, der både kan bruges til betjening af bagsæderne og som en fastmonteret tablet med blandt andet internetbrowser.

En superhjerne på hjul giver nye teknologiske muligheder

Teknologisk markerer P7+ et nyt niveau for XPENG i Europa. Modellen er den mest avancerede, XPENG har introduceret på det europæiske marked til dato, og det mærkes i hver eneste interaktion.

P7+ er den første XPENG-model i Europa, der er udstyret med vores selvudviklede Turing-chip, som leverer markant mere computerkraft end tidligere generationer og som også benyttes i vores robotter og flyvende teknologi løsninger. Den øgede regnekraft giver hurtigere responstid, mere intelligent systemadfærd og en mere intuitiv brugeroplevelse i hverdagen.

Samtidig muliggør platformen integration af avancerede AI-baserede funktioner, som løbende kan lære førerens præferencer at kende. Den danner også grundlag for et nyt niveau af førerassistancesystemer, som kan videreudvikles og forbedres over tid. Resultatet er intelligent teknologi, der arbejder i baggrunden og opleves naturlig i brug.

Head-up-display

For første gang i Europa introduceres en XPENG bil med et stort head-up-display, som også er standard. Det viser alle centrale informationer fra førerdisplayet og kan desuden indstilles til at vise video fra bilens blinde vinkler, når føreren blinker. Via det 15,6" store, centrale touchdisplay styres bilens øvrige funktioner. Bakspejlet er digitalt, men kan med et enkelt tryk skiftes til et klassisk spejl med glas.

XPENG P7+ er desuden udstyret med omfattende støjdæmpning, herunder 62 målrettede støjreducerende punkter, 26 hulrumsbarrierer og 36 lydabsorberende elementer, som tilsammen skaber et støjsvagt og raffineret kabinemiljø.

XPENG P7+ ruller af samlebåndet i Østrig

Pilotproduktionen af den nye XPENG P7+ er nu afsluttet hos Magna Steyr i Graz, Østrig - XPENG’s første lokale produktionspartner i Europa. Efter G6 og G9 bliver P7+ dermed den tredje model, der bygges på europæisk jord, hvilket understreger XPENG’s engagement i Europa. Leveringerne påbegyndes i april 2026 på tværs af 25 europæiske markeder, herunder Danmark.

Lanceringen sker i kølvandet på et rekordår i 2025, hvor XPENG mere end fordoblede sit globale salg til over 429.000 biler, og hvor åbningen af et nyt tysk R&D-center yderligere har styrket den lokale innovation og det ingeniørmæssige arbejde i hjertet af Europa.

Emner

Kategorier


XPENG Motors er en førende teknologivirksomhed, der designer, udvikler, producerer og markedsfører intelligente elektriske køretøjer. Med moderne forsknings- og udviklingsfaciliteter leverer XPENG køretøjer med overlegen sikkerhed, elektrisk effektivitet og vejpræstationer til markeder over hele verden. XPENG arbejder konstant på at forbedre sit kerneudbud af teknologier, herunder selvkørende systemer og brugervenligt infotainmentsystemer i bilen. XPENG blev grundlagt i 2014 i Guangzhou i Kina, hvor de også har hovedkvarter. I 2021 etablerede XPENG sit europæiske hovedkvarter i Holland, og andre kontorer er succesfuldt blevet grundlagt i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark.

Kontakt