Pressemeddelelse -

Børns tv-forbrug stiger kraftigt

Samtidig er børns tid foran de målrettede børnekanaler som f.eks. DR Ramasjang og Disney Channel forholdsmæssigt faldende til fordel for kanaler, der primært henvender sig til andre aldersgrupper.

"Børns stigende forbrug skyldes givetvis, at der er kommet flere børnekanaler på markedet. Men når far og mor også ser mere tv, fører det automatisk til, at børnenes tv-forbrug stiger endnu mere, og at deres forbrug af ikke-børne-tv bliver større," siger vicedirektør Ulf Lund, YouSee.

Ulf Lund mener, at tallene kan være en god anledning til, at forældre er ekstra opmærksomme på, at de tv-kanaler og programmer, som voksne interesserer sig for, ikke nødvendigvis er særligt velegnede til børn.

"Tv spiller stadig en vigtig og positiv rolle i familielivet, men man skal nok passe på med ikke at pådutte børnene voksne tv-vaner," siger Ulf Lund.

Tv-forbruget har generelt været i voldsom vækst de senere år, og en af årsagerne menes at være stigende ledighed som følge af finanskrisen. I 2009 blev der sat rekord med et dagligt tv-forbrug på gennemsnitlig 3 timer og 7 minutter for alle danskere over tre år. Med knapt to timers tv-forbrug om dagen ser børn mellem 3 og 12 år dog noget mindre tv end de voksne danskere.

De særlige tv-kanaler for børn står i dag for ca. 44 pct. af tv-forbruget blandt de 3-12 årige. Det er et fald på fire procentpoint siden 2007, hvor børnekanalernes markedsandel toppede med en andel på 48 pct. Med lanceringen af DR Ramasjang i november sidste år er der nu ti målrettede børnekanaler på det hjemlige tv-marked.

 

Yderligere oplysninger:

Pressechef Ib Konrad Jensen, tlf: 7020 3521


YouSee er Danmarks største udbyder af kabel-tv og næststørste udbyder af bredbånd. Selskabet har ca. 1,2 mio. kabel-tv-kunder svarende til ca. 45 pct. af samtlige husstande. YouSee distribuerer 150 forskellige tv-kanaler, som udbydes i en kombination af programpakker (grund-, mellem og fuldpakke) og individuelle tilkøb. YouSee udbyder bredbånd med downloadhastigheder fra 8 til 50 Mbit/s. Selskabet har godt 400.000 bredbåndskunder. YouSee er datterselskab af TDC A/S.

Emner

  • Samfund

YouSee er Danmarks største underholdningsunivers med masser af tv-kanaler, film, serier og musik. Underholdning som du kan se og høre overalt i Danmark på dit tv, din mobil, tablet og pc. YouSee leverer underholdning til næsten halvdelen af alle danske husstande og er landets største udbyder af højhastighedsbredbånd. Alle som bor i YouSees dækningsområde kan få tv og bredbånd, mens kunder i hele landet kan få mobiltelefoni og mobilt bredbånd via Danmarks bedste mobilnetværk. YouSee er en del af TDC-koncernen.

Kontakt

TDC Group Presse

Pressekontakt +45 70203510