Blogindlæg -

Mørke rande under øjnene

Årsager til mørke rande under øjnene:

I de fleste tilfælde er de mørke rande kun et kosmetisk og forbigående problem. De er to primære årsager:

1. Et overskud af pigment i huden (hyperpigmentering)

Hudens farve skyldes forskellige faktorer, f.eks. pigmentet melanin. Det er et stof i cellerne, som i større eller mindre omfang er afgørende for, hvilken hudfarve vi har. Jo mere melanin vi har, desto mørkere er vores hud. Hvis der aflejres en stor mængde melanin omkring øjnene, ytrer det sig i form af blålige eller blåligt-grå mørke rande. Indenfor medicinen kaldes dette fænomen for hyperpigmentering eller melasma. Mørke rande som følge af hyperpigmentering kan være arveligt. Andre mulige årsager:

  • Infektioner, sygdomme og udslæt (neurodermatitis, kontaktallergier)
  • Hyppig og intensiv påvirkning af UV-stråler
  • Narkotika og visse former for medikamenter

2. Synlige blodårer

Den næst-almindeligste årsag til mørke rande er synlige blodårer. Især under øjnene er huden og det subkutane fedtlag tyndt – hos nogle mennesker er hudlaget så tyndt, at blodårerne kan ses gennem huden. Det får området til at virke mørkere, og derfor har de mørke rande en brunlig farve. Jo mindre ilt disse blodkar forsynes med, desto tydeligere ses de gennem huden. Det skyldes, at blod med lavt indhold af ilt er mørkere end blod med højt iltindhold. Der er også andre årsager til mørke rande i relation med synlige blodkar:

  • Nyresygdomme og sygdomme i skjoldbruskkirtlen
  • Forurening (f.eks. luft- og vandforurening, udstødningsgasser)
  • Dehydrering
  • Usund mad, jernmangel
  • Narkotika, alkohol og nikotin
  • Stress
  • Søvnmangel

Sådan undgår du mørke rande:

Nogle enkle husråd kan modvirke de mørke rande. Et af dem er en vaskeklud dyppet i koldt vand. Hvis du lægger en kold vaskeklud på de mørke rande i fem til ti minutter, vil kulden få blodkarrene til at trække sig sammen og få de mørke rande til at virke lysere. Ligesom ved behandlingen af hævede øjne kan gel-fyldte briller eller masker (fås på apoteket og i forretninger for skønheds- og sundhedsartikler) og teposer med grøn eller sort te have en lignende effekt. Hæld to teposer med grøn eller sort te over med kogende vand, lad dem køle af, tryk lidt af væden ud, og læg teposerne på de pågældende steder. Koffeinen i teen får blodkarrene under huden til at trække sig sammen, hvad der gør de mørke rande lysere. Husk: Nogle mennesker kan reagere allergisk på aromastofferne i sort te. Fjern i så fald teposen med det samme. Blid massage af huden under øjnene kan fremme blodcirkulationen og dermed reducere de mørke rande.

Du kan også hurtigt og let skjule de mørke rande – med en dækkende concealer! Brug helst en fugtighedsgivende concealer, som ikke udtørrer huden. Hvis du har sart hud eller tendens til hudallergi, anbefales det at anvende en concealer uden parfume. Tip: Vælg farven en tone lysere end din hud eller makeup.

Forebyggelse af mørke rande under øjnene:

Afhængigt af årsagen kan mørke rande under øjnene forebygges på mange måder. Hvis de skyldes dårlig ernæring, kan det være en effektiv forebyggelse at omlægge sin kost. Hvis de skyldes søvnmangel, stress eller narkotika, alkohol eller nikotin, vil sundere livsstil gøre en verden til forskel. En anden årsag til mørke rande under øjnene er dehydrering. Derfor er det en effektiv forebyggelse at sørge for at drikke rigeligt væske.