Nyhed -

10 års jubilæum i Billund

Hotelchefen på Zleep Hotel Billund, Trine Møller Larsen, har 10 års jubilæum hos Zleep Hotels. Hendes færd i virksomheden startede, da hun i februar 2007 blev tilbudt at starte det nybyggede 103-værelses hotel i Billund.

Profil: Erfaring og godt lederskab
Trine er uddannet receptionist fra Helnan Marselis Hotel i Aarhus og har i dag mere end 20 års erfaring i branchen, bl.a. som Bookingchef på Hotel Legoland. Trine er en selvstændig, engageret og serviceminded leder, som har drevet hotellet i Billund med stort engagement. Under Trines lederskab modtog hotellet bl.a. Børsens Gazellepris i 2014. I den udvikling, Zleep Hotels står overfor, er det vigtigt med sådanne personligheder på hotellerne. Derfor modtager virksomhedens hotelchefer alle en hotellederuddannelse hos Asnæs & Vangstrup. Trine forventes at afslutte denne efteruddannelse til efteråret og er dermed den første i Zleep Hotels, der færdiggør uddannelsen.

Spændende udvikling i Billund
Hotellet har gennem sine 10 år oplevet stor vækst, og alene værelsesomsætningen er mere end fordoblet siden begyndelsen. Af den årsag blev hotellet udvidet med endnu en fløj, så hotellet siden foråret 2016 har tilbudt i alt 163 værelser samt forbedrede faciliteter.

Jeg blev for allerede 10 år siden tilbudt at prøve kræfter med at stå for driften af et hotel, idet jeg ville have det overordnede ansvar for Zleep Hotel Billund. Sådan en interessant udfordring kunne jeg ikke lade passere, og da jeg startede d. 1. februar 2007, var hotellet slet ikke færdigbygget, systemerne var ikke sat op og eneste ansatte var mig. Jeg fik lov allerede fra dag 1 at sætte mit personlige præg på, hvordan hverdagen på dette helt nye hotel skulle spænde af. Det har været 10 spændende år på et hotel, der startede som nybegynder i et marked, der var præget af de meget erfarne hoteller, der findes i Billund, til nu at have indflydelse. Jeg har igennem hele min ansættelse fået lov til at være en del af den udvikling, hotellet har været igennem, og jeg har fået lov at udvikle mig som leder og som menneske. Dette betyder bl.a., at Zleep Hotel Billund er i fuld gang med at uddanne de første faglærte receptionister, der kan kalde et Zleep hotel for deres læreplads. Jeg glæder mig til de næste 10 år på et hotel i en branche, der hele tiden udvikler sig, og i en by, der konstant overrasker positivt”, fortæller Trine Møller Larsen, Hotelchef på Zleep Hotel Billund.

Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyd et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.

Kontakt
Trine Møller Larsen
+45 20 31 86 35
tml@zleephotels.com

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller

Regions

  • Syddanmark

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale