Pressemeddelelse -

Populært lufthavnshotel ansætter driftsstærk Hotel Manager

Med sin passion for mennesker, enorme lyst til at lære fra sig og sine mange års erfaring inden for service, hotel og ledelse har Edel Lund Clausen fundet vej til Danmarks måske hurtigst voksende hotelkæde, Zleep Hotels. Her skal Edel Clausen stå i spidsen for et af hotelkædens populære lufthavnshoteller som Hotel Manager på Zleep Hotel Billund Airport.

Et unikt hotel skal driftes

Med en placering kun 200 meter fra Billund Lufthavn og med under tre kilometer til både Lalandia og LEGOLAND® er Zleep Hotel Billund Airport et ganske velbesøgt og unikt Zleep hotel. Her omfavner klientellet alt fra udenlandske turister, til børnefamilier og forretningsfolk. En gæstekombination som Edel Clausen ser frem til nu selv at skulle favne:

”Jeg er energisk, handlekraftig og proaktiv i min tilgang til hoteldrift- og ledelse, og disse kompetencer ser jeg enormt meget frem til at anvende i praksis som ny Hotel Manager i Billund. Med et klientel der spænder vidt og med tydelige segmentforskelle sommer og vinter imellem, vil også omstillingsparathed og vedholdenhed være to kompetencer, jeg selv og mit personale skal afspejle”, fortæller Edel Lund Clausen og tilføjer: ”Jeg ønsker, at vi hver dag skal træne for at blive lidt bedre. Jeg tror på, at talent er overvurderet, og at træning er undervurderet. Det er mit mantra”.

Zleep Hotel Billund Airport er et nyrenoveret hotel med 163 værelser, fitnessrum og et stort loungeområde.

Erfaringen spænder vidt

Gennem 25 år har Edel Lund Clausen samlet erfaring inden for alt fra ledelse og kommunikation til økonomi og salg, og flere hotelkæder, herunder Scandic og First Hotels, har da også tidligere haft fornøjelsen af Zleep Hotels’ nye Hotel Manager. En Hotel Manager der, efter et par år væk fra branchen, ser frem til atter at ”vende hjem”:

”Jeg kan helt bestemt bruge mange af mine tidligere erfaringer fra hotelbranchen hos Zleep Hotels. Zleep er på en spændende ekspansionsrejse, som jeg glæder mig til at blive en del af, og derudover ser jeg utroligt meget frem til at stå i spidsen for mit ’eget’ hotel, hvor jeg sammen med mine dygtige kollegaer kan videreføre og forhåbentlig øge hotellets popularitet blandt de mange gæstesegmenter. Det bliver skønt at vende hjem”, fortæller den erfarne og kommende Hotel Manager ved Zleep Hotels.

Edel Lund Clausen overtager stillingen som Hotel Manager på Zleep Hotel Billund Airport den 1. december 2019.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • danmark
  • udvikling

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 11 hoteller i Danmark og et i Sverige, og tre nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX by Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City branded afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne.

Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.

Kontakt

Relateret materiale

  • Zleep Hotels vil indtage Sverige: Ny Sales Manager skal bane vejen

    Den danske hotelkæde, Zleep Hotels, ønsker nu for alvor at sætte skub i planerne om at indtage det svenske hotelmarked, og derfor har Zleep Hotels valgt at insource en vigtig kernefunktion; nemlig kædens svenske salgsafdeling. Til at bane vejen for Zleep Hotels i det bakkede, svenske terræn står kædens nyansatte Sales Manager; Caroline Petersson.

  • Dansk hotelkæde vinker farvel til plastik

    Bæredygtige bygningsprocesser-, materialer- og leverandører, grønne tage og bionedbrydelige produkter er blandt de grønne tiltag den danske hotelkæde, Zleep Hotels, har indført de seneste år til stor begejstring for såvel gæster som samarbejdspartnere. Nu er hotelkæden atter på banen med en miljøvenlig forbedring.

  • Dansk hotelkæde modtager prestigefyldt Børsen-pris

    ​Den danske hotelkæde, Zleep Hotels, har vækstet i mange år. Nye hoteller er kommet til, flere er renoverede, et nyt skandinavisk design er udarbejdet, personale er blevet ansat, og investeringer er indgået. Den store vækst belønnes nu med den prestigefyldte vækstpris; Børsen Gazellen 2019.

  • Dansk hotelkæde udvider: Vi åbner hotel i Spanien

    ​Zleep Hotels er nu klar til at gøre debut i det sydlige Europa. Kædens tyske medejer, Deutsche Hospitality, har netop offentliggjort, at de åbner det første Zleep hotel på spansk jord, og dermed indtager Zleep Hotels for alvor det internationale hotelmarked. Hotellet bliver et lufthavnshotel med adresse i Madrid. Zleep Hotel Madrid Airport åbner i sommeren 2021.

  • Zleep Hotels ansætter ny Sales Manager: "Han bliver en succes"

    ​Så er der nyt på salgsfronten - igen. Zleep Hotels afslutter nemlig året med endnu en udvidelse i hotelkædens efterhånden omfangsrige salgsafdeling. To nye hotelåbninger står for døren i det nye år, herunder hotelkædens hidtil største hotel med 211 værelser, og derfor skal der naturligvis flere salgsstærke hænder til. Ny mand på holdet er René Lyster.