Pressemeddelelse -

”Start ferietouren med en hviledag” – sådan lyder opfordringen i ny sommerkampagne

Zleep Hotels lancerer i dag en ny sommerkampagne under navnet Tour de Zleep og opfordrer samtidig til at starte ferietouren med en hviledag. Kampagnen rummer tydelige referencer, og en iboende hyldest, til sommerens helt store sportsbegivenhed på dansk grund; Tour de France. Især hyldes hviledagenes store betydning for (ferie)tourens resultat, overskud og engagement. Salgsmæssigt giver kampagnen 20 procent i tourrabat og mulighed for at deltage i en ’sommerkonkurrence helt uden for kategori’. Sidstnævnte i samarbejde med kædens globale loyalitetsprogram, H Rewards.

”At verdens største cykelløb kommer til Danmark, skal markeres, og derfor bruger vi den danske tour-start som afsæt til vores kampagne og leger samtidig med tour-begrebets mange betydninger på en humoristisk måde. At gennemføre Tour de France er en sportspræstation uden sammenligning, ingen tvivl om det, men alligevel tillader vi os at sammenligne lidt, idet en ferie også kan være ”hård”. Et alt for stramt program, tre livlige unger i badeland eller dårligt fodtøj på vandreturen er alle årsager til at tage en ekstra hviledag eller to,” fortæller Maria Wagner, Head of Marketing hos Zleep Hotels.

Visuelt tager Tour de Zleep-kampagnen udgangspunkt i en gul kuffert. Den såkaldte gule førerkuffert. Kufferten skal skabe sammenhæng på tværs af kampagnens mange platforme, fra nyhedsbreve til printmaterialer, og vil desuden være at finde i fysiske udgaver på landets Zleep hoteller. Tillige vil kufferten spille en vigtig rolle i kampagnens udfoldelse og engagement på Facebook og Instagram.

”Jeg glæder mig til at følge kampagnens udvikling og til at se den udfolde sig på tværs af digitale kanaler, sociale medier og printmaterialer. Mest af alt glæder vi os dog alle i Zleep Hotels til at tage del i den gule folkefest, når cykelryttere såvel som cykelfans, lokale og turister fylder gaderne og forhåbentlig kigger forbi vores hoteller,” fortæller Maria Wagner afslutningsvist.

Tourrabatten er gældende for ankomster i perioden fra den 8. juni til og med den 11. september 2022 ved reservation af ophold senest den 31. juli 2022. Læs mere om Tour de Zleep.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025 i samarbejde med Deutsche Hospitality. 

Om Deutsche Hospitality

Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking. Visionen er klar. I samarbejde med sin aktionær, Huazhu, har Deutsche Hospitality til formål at blive en af Europas førende hotelvirksomheder. 

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale