Lars Larsen Group er ny ankerinvestor i Formuepleje med ejerandel på 41 procent
Lars Larsen Group, som gennem en længere periode har været kunde i Formuepleje, bød tidligere på året på en større ejerandel af virksomheden. Transaktionen er nu godkendt af alle aktionærer og Finanstilsynet, og den familieejede kapitalforvalter føres videre med uændret værdisæt, der flugter med Lars Larsen Groups kerneværdier – købmandskab, ordentlighed og vækst.