NNIT Årsrapport 2011
2011 gav fortsat fremgang for NNIT. Omsætningen steg til 1,8 mia. kr., og resultatet af primær drift før skat blev 194 mio. kr. NNIT har i 2011 øget antallet af medarbejdere, styrket sin markedsposition via mere global sourcing og investeringer i nye it-systemer samt et nyt hovedkvarter. NNIT’s omsætning voksede med 9 % i 2011 på trods af intens konkurrence på det danske marked for it-services.