Pressmeddelande -

Sikkerhed for mennesker og maskiner

AVENTICS nye sikkerhedsventil AS3-SV bidrager til pålidelig, standardiseret sikkerhed, også ved hurtige cyklustider! Digitaliseringsprocessen er på vej frem i industrien, og maskinsikkerheden prioriteres højt. Sikkerhedsventilen kan nemt integreres med andre luftbehandlingsenheder fra AS-serien eller anvendes uafhængigt.

”Takket være signalbehandling ad to kanaler med selvovervågning og redundans kan brugerne af AS3-SV opnå en sikkerhedsklasse i kategori 4 og højeste ydeevneniveau ”e” (PLe) i henhold til ISO 13849-1”, siger Carina Johansson, der er produktansvarlig hos AVENTICS. Ventilen opfylder sikkerhedsfunktionerne ”sikker afluftning” og ”uønsket påluftning”.

AS3-SV aktiverer kun trykluften, når alle kriterier for en sikker systemstart er opfyldt. Dette giver beskyttelse mod ukontrolleret påluftning, hvilket forhindrer, at cylinderne sættes uønsket under tryk. Dermed forebygges ulykker. I tilfælde af en maskinfejl, nødstop eller spændingsudfald aflufter ventilen driftsledningerne og garanterer en sikker afluftet tilstand.

Soft start-funktion
Soft start-funktionen er integreret i AS3SV og betyder, at aktuatorerne langsomt vender tilbage til deres udgangstilstand, før trykket skifter til fuldt driftstryk. Ved hjælp af en justeringsskrue kan tiden før skift til fuldt tryk reguleres. Ventilen skifter til systemtryk, når cirka 50 % af tilførselstrykket er opnået.

Sikre indgange, sikre udgange og egenkontrol af ventilen er indbygget i AS3-SV.

”Resultatet er, at maskinfabrikanten eller systemintegratøren nemt kan implementere sikkerhedselektronikken i hardware og software uden yderligere indsats”, tilføjer Carina Johansson. AS3-SV er egnet til brug med dørkontakter, lysbarrierer, som sikker kontroludgang eller som sikkerhedsanordning i nødstopapplikationer.

Ämnen

  • Vetenskap, teknik

Kategorier

  • pneumatik

Om Emerson

Emerson (NYSE: EMR), med hovedkontor i St. Louis i den amerikanske delstat Missouri, er en global teknologi- og engineering-virksomhed, som tilbyder sine kunder nyudviklede løsninger til industrielle, kommercielle og private anvendelsesområder. Forretningsområdet Emerson Automation Solutions hjælper virksomheder med at maksimere produktionen inden for proces- og hybridproduktion samt diskret funktion. Endvidere arbejder virksomheden med at beskytte personalet og miljøet samtidig med at optimere energi- og driftsudgifterne. Forretningsområdet Emerson Commercial and Residential Solutions hjælper med at sikre menneskers livskvalitet og helbred, beskytte fødevarekvaliteten og -sikkerheden samt med at øge energieffektiviteten og skabe en bæredygtig infrastruktur.

Besøg https://www.emerson.com/da-dk/automation-solutions for yderligere oplysninger.

Om AVENTICS

Aventics er en af de førende producenter af pneumatikkomponenter og pneumatiksystemer samt kundetilpassede anvendelsesformål. Som pneumatikspecialist fremstiller virksomheden produkter og tjenester til industriel automatisering især inden for Commercial Vehicles, Food & Beverage, Railway Technology, Life Sciences, Energy og Marine Technology.

Takket være integrering af elektronik, anvendelse af fremtidssikret materiel og fokus på aktuelle områder som maskinsikkerhed og industri 4.0 er Aventics en sand spydspids, når det gælder brugervenlig og intelligent teknologi.

Aventics har over 150 års erfaring med pneumatik og beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere på globalt plan. Virksomheden er repræsenteret i over 100 lande med egne salgsorganisationer samt forretninger og har derudover produktionsanlæg i Tyskland, Frankrig, Ungarn, USA og Kina. Aventics er certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO/TS 16949 i forhold til kvalitet, ISO 14001 i forhold til miljøstyringssystem samt ISO 50001 i forhold til energistyringssystem.

Yderligere oplysninger fås på www.aventics.dk

Kontakter

Björn Mellgren

Sales Manager DENMARK +46(0)10-510 92 14