Press release -
Danskerfavoritten Ystad Saltsjöbad kåret til Sveriges førende resort – for andet år i træk
Kun halvanden times kørsel fra København ligger en af Nordens mest succesfulde spadestinationer. Ystad Saltsjöbad i Skåne har netop for andet år i træk vundet titlen som Sweden’s Leading Resort 2025 ved den internationale prisuddeling World Travel Awards. Gæsterne fra Danmark er en vigtig del af succesen.
Ystad Saltsjöbad, som mange danskere har besøgt gennem årene, har fået prisen på baggrund af stemmer fra både fagfolk og gæster, hvilket gør anerkendelsen ekstra betydningsfuld.
– At modtage denne pris igen er et bevis på værdien af den passion, kreativitet og serviceånd, som vores medarbejdere lægger i deres arbejde hver dag. Vi har udviklet os siden starten i 2007, og at blive hædret internationalt endnu en gang er en stor anerkendelse for os alle, siger Carina Dillman, administrerende direktør for Ystad Saltsjöbad.
De danske gæster er meget vigtige
Ystad Saltsjöbad var den første destination i ESS Group, som i dag også står bag bl.a. Marienlyst Strandhotel i Helsingør, Falkenberg Strandbad og Maryhill Estate i Sverige. Resortet er blevet et forbillede for moderne spa- og livsstilsferier i Norden – og et populært rejsemål for mange danskere. Næsten halvdelen (44 %) af de private gæster, der besøger Ystad Saltsjöbad, kommer fra Danmark.
– Det, der gør denne pris så særlig, er, at vores gæster har været med til at stemme. Danskerne er nogle af vores vigtigste gæster, og vi lægger os i selen hver dag, for at de skal føle sig vel tilpas og nyde deres ophold i fulde drag, siger Carina Dillman.
Med 139 værelser, 13 mødelokaler og den eksklusive Villa Strandvägen med syv værelser tilbyder destinationen alt fra romantiske ophold og gastronomiske oplevelser til store konferencer. Ifølge Bench Mark Alliance ligger belægningsgraden på 98,2 %, hvilket gør Ystad Saltsjöbad til et af Sveriges mest succesfulde hoteller.
International hæder
World Travel Awards blev etableret i 1993 for at hædre innovation, kvalitet og service i den globale rejsebranche. Prisuddelingen har i over 30 år været en af de mest anerkendte i verden og hylder de bedste inden for hotel, fly, destinationer og rejseoplevelser.
Om Ystad Saltsjöbad
På Skånes sydkyst lige ved stranden ligger Ystad Saltsjöbad, et klassisk badehotel, der siden 1897 har budt gæster velkommen. Hotellet forener historisk charme med moderne spa, beach club og gastronomi i særklasse. Hotellet ligger direkte ved Østersøen og tilbyder både total afslapning og smagfulde oplevelser.
Her ligger også det lille gourmethotel Villa Strandvägen, der er en del af hotelfamilien. Ystad Saltsjöbad blev i både 2024 og 2025 kåret som Sveriges bedste resort af World Travel Awards.
- Beliggenhed: Ystad, Skåne – ca. 90 minutters kørsel fra København
- 139 værelser
- 13 mødelokaler
- Villa Strandvägen har syv værelser i særklasse
- Ejes af ESS Group, der også driver bl.a. Marienlyst Strandhotel, Falkenberg Strandbad og Maryhill Estate.
Læs mere: www.ysb.se
Topics
Categories
Om ESS Group
ESS Group ønsker at skabe destinationer, resorts og oplevelser, der får gæsterne til at vende tilbage. Det startede i 2007 på Ystad Saltsjöbad med en stærk idé om at skabe unikke mødesteder formet af unikke karakterer. Vi drives af passion, legeglæde, professionalisme og ønsker med et personligt præg at skabe lønsomhed og gæsteoplevelser i verdensklasse. Hvis vi skal opsummere alt, og når vi gør alt rigtigt, siger vi "We create moments of happiness".
ESS Group består af i alt 15 hotel- og resortdestinationer i Sverige, Norge og Danmark, samt en yacht i Palma de Mallorca med fire dobbeltværelser.