Skip to content
Maryhill Estate er nu åbent med pool club, hotel og to restauranter, her den store restaurant i Suger Club.
Maryhill Estate er nu åbent med pool club, hotel og to restauranter, her den store restaurant i Suger Club.

Press release -

Nyt resort: Maryhill Estate er endelig åbent og har sigtekornet indstillet på Danmark

Det nye Maryhill Estate, lige på den anden side af Øresund, slog for første gang dørene op til den nye hoteldestination den 18. november. Efter flere års renovering, konceptualisering, et stort byggeri og en investering på næsten 400 millioner svenske kroner byder Maryhill Estate nu de første gæster velkommen. Overraskende mange af gæsterne er danskere.

En getaway-destination med kulinariske oplevelser, wellness og sport – i eksklusive omgivelser

Maryhill Estate består af to unikke dele - Hill House og Sugar Club - som tilsammen udgør den otte hektar store destination Maryhill Estate der ligger i Glumslöv, mellem Landskrona og Helsingborg med udsigt til Øresund. Her, midt i de bølgende bakker, åbner ESS Group nu dørene op til en destination, skabt til både svenske, danske og internationale gæster, kun en time fra København og 20 minutters biltur fra Helsingborg.

Maryhill Estate er i familie med kendte steder som Ystad Saltsjöbad, Falkenberg Strandbad og Marienlyst Hotel, som alle er en del af hotelfamilien ESS Group.

”Første gang vi kørte forbi det tidligere Örenäs Slot og begyndte at drømme, var i 2011, og nu har vi endelig åbent! Maryhill Estate er et resultat af mange dygtige medarbejderes hårde arbejde, og vi er stolte, spændte og glade. Vi glæder os så meget til at byde vores første gæster velkommen til vores drømmeprojekt. Det ser ud til at danskerne allerede tager godt imod Maryhil som en perfekt getaway, hele 20 procent af vores bookinger kommer fra Danmark,” siger Jonas Stenberg, CEO for ESS Group.

Hill House - et sted med historisk elegance

Hill House er det tidligere Örenäs Slot og er blevet omhyggeligt renoveret for bedst muligt at bevare dets charme og historie. Denne del af Maryhill Estate giver gæsterne mulighed for at opleve en atmosfære af raffineret elegance. Ved en stor infinity-pool foran Hill House kan gæsterne slappe af og nyde udsigten over den smukke slotspark, det glitrende hav og den berømte ø Hven. Aktiviteter som petanque, kroket og bueskydning er tilgængelige i parken ved Hill House.

Sugar Club - en moderne resort-oplevelse

På Sugar Club, resort-delen af Maryhill Estate, vil gæsterne opleve en helt anden atmosfære. Her er en stor og indbydende poolclub og spaafdeling med tre pools, 147 nyrenoverede værelser og et stort udvalg af restauranter og barer, der både lægger op til fest, afslapning og gastronomiske oplevelser. Poolborde, bordtennis og shuffleboard er naturligvis en del af oplevelsen her. Denne del af resortet byder på en nyanlagt tennisbane, to padelbaner, et stort fitnesscenter og et møde- og eventlokale, der kan rumme op til 400 personer.

”Det er absolut det mest omfattende og ambitiøse, vi har gjort siden starten af Ystad Saltsjöbad, og det føles fantastisk at kunne tilbyde både svenske og danske gæster et sted, hvor de kan nyde mad og drikke, historie, natur, sport, musik, spaoplevelser, eksklusiv komfort og moderne mødefaciliteter - alt sammen på ét og samme sted,” siger Jonas Stenberg, CEO for ESS Group.

Et international rejsemål til både møder og afslapning

Maryhill Estate er ikke kun et sted til afslapning, men også en ideel destination til både møder og konferencer. Interessen fra både virksomheder og internationale bryllupper har allerede oversteget forventningerne, og flere datoer i 2025 er fuldt bookede. De danske gæster udgør en større andel af klientellet end først forventet, både blandt fritids- og forretningsgæster.

En kulinarisk oplevelse, som alle vil nyde

Robert ”Bobbo” Nilsson er CEO for Maryhill og har en solid gastronomisk baggrund som Årets Kok, Kockarnas Kock og den prestigefulde Nobelmiddag. Med sin internationale erfaring fra Sri Lanka, Dubai og Kina har han med Maryhill Estate også en ambition om at det skal blive en kulinarisk destination for både det lokale og det internationale publikum.

"Nu åbner vi endelig! Kokketeamet med Martin Hansen i spidsen er noget helt særligt - og sammen håber vi at nå ud til madelskere fra hele Sverige og med tiden også uden for Skandinavien. Det bliver en fin blanding af tradition og innovation, hvor gæsterne vil kunne genkende smagene, men også blive overraskede. Du må absolut ikke gå glip af Martins triple-fried fries med vores helt egen krydderiblanding," siger Robert ”Bobbo” Nilsson, CEO for Maryhill Estate.

For mere information:

Jonas Stenberg, VD ESS Group, jonas@essgroup.se, +46 733-195818

Robert ”Bobbo” Nilsson, VD Maryhill Estate. robert@maryhillestate.com, +46 760-452575

Fakta:

  • Maryhill Estate er det tidligere Örenäs Slot mellem Helsingborg og Landskrona
  • 163 værelser
  • Fire pools (to pool clubs og spa)
  • 13 mødelokaler, hvoraf det største kan rumme 400 gæster
  • To restauranter, 8 barer og 126 solsenge
  • Hemmelig natklub
  • Nyanlagt tennisbane, to padelbaner, en petanquebane
  • Havespil, billard, bordtennis, shuffleboard, kroket, petanque og bueskydning
  • Smuk slotspark - i alt er Maryhill Estate 8 hektar stort
  • Maryhill Estate har havudsigt og øen Hven der ligger lige udenfor
  • 250 parkeringspladser, heraf 27 til elbiler
  • 35 minutter fra Malmø, 1 time fra Kastrup

Maryhill Estate er ESS Groups 13. destination. Følgende destinationer er allerede en del af familien: Ystad Saltsjöbad, Villa Strandvägen, Falkenberg Strandbad, MJ'S, Marienlyst (DK), Hotel Pigalle, Jacy'z Hotel & Resort, Hotel Bellora, The Steam Hotel, ESSoESS Boat (Palma), Ellery Beach House, Fyri Resort (NO).

Topics

Categories


Om ESS Group

ESS Group ønsker at skabe destinationer, resorts og oplevelser, der får gæsterne til at vende tilbage. Det startede i 2007 på Ystad Saltsjöbad med en stærk idé om at skabe unikke mødesteder formet af unikke karakterer. Vi drives af passion, legeglæde og professionalisme, og vi ønsker at skabe gæsteoplevelser i verdensklasse med et personligt præg. Hvis vi skal opsummere alt, og når vi gør alt rigtigt, siger vi: "We create moments of happiness".

ESS Group består af hotel- og resortdestinationer i Sverige, Norge og Danmark, samt en yacht i Palma de Mallorca med fire dobbeltværelser. Næste år åbner også Rox Resort i Køge.

Contacts