Press release -
Rox Resort – nyt premium strandhotel med internationale ambitioner åbner ved Køge Bugt
1. november åbner Rox Resort dørene til et helt nybygget strandhotel i absolut topklasse. Med ambitionen om at opnå femstjernet status og tiltrække et internationalt publikum, er Rox Resort designet til at levere en oplevelse, der matcher de allerbedste hoteller i Nordeuropa. Både internationale og danske gæster kan se frem til en eksklusiv stemning, internationale referencer og uovertruffen komfort – direkte på stranden ved Køge Bugt og kun 20 minutters kørsel fra København.
Det nybyggede resort bliver det seneste skud på stammen fra ESS Group – kendt for destinationer som Marienlyst Strandhotel og Ystad Saltsjöbad – og Rox Resort er skabt med ét klart formål: At være en international tiltrækningskraft til Danmark.
"Vi bygger ikke bare et hotel – vi vil skabe en destination i verdensklasse. Rox Resort skal være et sted, hvor kvalitetsbevidste gæster føler sig hjemme, og hvor man mærker en gennemført høj klasse i alle detaljer. Ambitionen er en femstjernet oplevelse fra første skridt over dørtærsklen – og alt, hvad vi gør, er designet derefter. Vi går efter at være et hotel, som folk taler om og vender tilbage til," siger Carl Hegestad, CEO hos Rox Resort.
Beliggende midt på Køge Marina, kun 20 minutters kørsel fra København, bliver hotellet en destination i sig selv – hvor alle elementer fra arkitektur og indretning til gastronomi og gæsteservice er nøje gennemtænkt og internationalt inspireret. Fra første spadestik er intet overladt til tilfældighederne. Design, materialer, service og oplevelser er nøje udvalgt for at leve op til den højeste standard. ESS Group har investeret 75 millioner kroner i projektet.
Et resort med høj klasse og en gennemført oplevelse
Rox Resort rummer 158 værelser – alle med altan og udsigt – samt tre pools, herunder en spektakulær pool på tagterrassen med panoramaudsigt over bugten. Derudover finder man to restauranter, fem barer, spa- og wellnessområde, sauna, padelbaner, golf-simulator og en række stemningsfulde loungeområder, der inviterer til afslapning og samvær. Resortets Pool Club & Spa breder sig over 1.700 m2.
Hotellets hjerte bliver restauranten The Smith, hvor køkkenet byder på global inspiration med et karakteristisk spicy twist – alt serveret i elegante rammer inspireret af 1920’ernes æstetik. Efter middagen fortsætter oplevelsen i cocktailbaren The Birdcage med sin ikoniske østvendte glasfacade og udsigt over bugten.
Internationalt fokus – med dansk gæstfrihed
Fra begyndelsen har Rox Resort haft et globalt sigte. Hotellet arbejder allerede med internationale rejsebureauer, blandt andet i USA, og forventer, at en stor del af gæsterne vil komme fra udlandet. Samtidig mærker hotellet stor interesse fra lokalområdet og det danske publikum.
Med op mod 300 ansatte bliver Rox Resort også en markant arbejdsplads i Køge. Rekrutteringen er i fuld gang, og hotellet søger lokale samarbejdspartnere, der kan være med til at tilbyde gæsterne autentiske oplevelser – fra Stevns Klint til Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
"Vi har ladet os inspirere af steder som Hong Kong, England og Skandinavien – og samtidig skabt noget unikt for Køge. Vi tror på, at lokal forankring og international ambition kan gå hånd i hånd. Vores gæster skal opleve det bedste fra verden – men også det bedste fra Danmark," siger Jens Hedin, Commercial Manager hos Rox Resort.
Åbning 1. november, åbent for booking 1. juni
Hotellet åbner for de første gæster 1. november 2025 og for dem, der vil være blandt de første til at opleve Rox Resort, åbnes der for booking 1. juni 2025.
Fakta
- Rox Resort, placeret i Køge Marina, direkte ved Køge Bugt.
158 dobbeltværelser – alle med altan og udsigt - 1.700 m2 Pool Club & Spa med tre pools i alt, bl.a. tagterrassepool med panoramaudsigt over bugten og indendørs pool med glasloft på øverste etage – alle tre pools er opvarmede året rundt
- 76 solsenge
- Sauna og wellnessområde, relaxlounge med ildsted
- 2 restauranter
- 5 barer, inkl. The Birdcage - cocktailbar med stor glasfacade mod bugten
- Aktiviteter: padelbaner, golf-simulator, boulebaner, fodbold og havespil i gårdhaven og shuffleboard, billardbord og bordtennisbord i den indendørs playground
- Service: 24 timers roomservice, concierge, valet parking, servering direkte ved solsengene
- 9 konferencelokaler med kapacitet op til 400 personer samlet
For mere information:
Jens Hedin, Commercial Manager, Rox Resort.
E-mail: jens@roxresort.dk
Topics
Categories
Om ESS Group
ESS Group ønsker at skabe destinationer, resorts og oplevelser, der får gæsterne til at vende tilbage. Det startede i 2007 på Ystad Saltsjöbad med en stærk idé om at skabe unikke mødesteder formet af unikke karakterer. Vi drives af passion, legeglæde, professionalisme og ønsker med et personligt præg at skabe lønsomhed og gæsteoplevelser i verdensklasse. Hvis vi skal opsummere alt, og når vi gør alt rigtigt, siger vi "We create moments of happiness".
ESS Group består af i alt 15 hotel- og resortdestinationer i Sverige, Norge og Danmark, samt en yacht i Palma de Mallorca med fire dobbeltværelser.