Press release —
Ystad Saltsjöbad hædret ved Falstaffs nordiske hotelpriser
Ystad Saltsjöbads hoteldirektør Carina Dillman er kåret som Hotelier of the Year ved Falstaff Nordic Hotel Awards 2026. Samtidig vinder MJ’s Hotel i Malmø prisen som Best Value Hotel in Sweden. De to priser til ESS Group sætter fokus på Skånes hoteloplevelser tæt på Danmark – fra spa og badehotel ved havet til boutiquehotel midt i Malmø.
Priserne blev uddelt ved Falstaff Hotel Awards i Stockholm den 26. maj i forbindelse med lanceringen af Falstaff Nordics første hotelguide. Guiden omfatter mere end 1.000 vurderede hoteller i Norden.
”Denne pris tilhører hele teamet på Ystad Saltsjöbad. Vi har arbejdet målrettet for at gøre hvert gæstebesøg til mere end bare en overnatning. At få den anerkendelse fra Falstaff Nordic betyder utrolig meget,” siger Carina Dillman, hoteldirektør for Ystad Saltsjöbad.
Ystad Saltsjöbad hædres for ledelse og gæsteoplevelser
Ystad Saltsjöbad har i mange år været kendt blandt danske gæster, der ønsker spaoplevelser og havudsigt i Sydsverige. Hotellet ligger ved kysten i Ystad og har udviklet sig til en resortdestination med wellness, restauranter og ophold året rundt.
Carina Dillman har været en del af Ystad Saltsjöbad i 15 år. Hun begyndte i reception, booking og konference og lærte dermed hotellet at kende fra bunden. Siden har hun haft flere centrale roller i ESS Group inden for kultur og ledelse, før hun for otte år siden tiltrådte som hoteldirektør.
I Falstaffs begrundelse fremhæves hendes evne til at kombinere varme, tydelighed og kulturbåret hospitality med fokus på mennesker, service og gode oplevelser. Under hendes ledelse har Ystad Saltsjöbad fortsat udviklet sig som destination, samtidig med at den personlige atmosfære er bevaret.
MJ’s i Malmø vinder for stærkeste hoteloplevelse til prisen
MJ’s Hotel i Malmø modtog prisen som Best Value Hotel in Sweden. Hotellet ligger centralt i Malmø og har udviklet sig til en destination i sig selv med restaurant, bar, hotelværelser og en glasoverdækket gårdhave som samlingspunkt.
For danske gæster er MJ’s et godt bud på en nærliggende storbyweekend, hvor hotellet ikke kun fungerer som base, men som en del af oplevelsen. Hotellet kombinerer mad, musik, bar og overnatning i rammer, der adskiller sig fra den mere klassiske hoteloplevelse.
”MJ’s bliver skabt af menneskene i huset – både dem, der arbejder her, og dem, der besøger os. Prisen er et bevis på, at vores måde at tænke hospitality og værtskab på når frem til gæsterne. Og det er vi meget taknemmelige for,” siger Alpar Simon, hoteldirektør for MJ’s Hotel.
Om Falstaff Nordic Hotel Awards 2026
Falstaff blev grundlagt i 1980 og er i dag en etableret europæisk guide inden for vin, mad, hoteller og rejser. Falstaff Nordic Hotel Guide 2026 er guidens første nordiske hotelguide og omfatter mere end 1.000 vurderede hoteller i Norden.
Ystad Saltsjöbad blev ud over prisen tildelt 90 ud af 100 point i Falstaff Nordic Hotel Guide 2026.
Om Ystad Saltsjöbad
På Skånes smukke sydkyst lige ved stranden ligger Ystad Saltsjöbad, et klassisk badehotel, der siden 1897 har budt gæster velkommen. Hotellet forener historisk charme med moderne spa, beach club og gastronomi i særklasse. Hotellet ligger direkte ved Østersøen og tilbyder både total afslapning og smagfulde oplevelser.
Her ligger også det lille gourmethotel Villa Strandvägen, der er en del af hotelfamilien. Kun omkring en time fra København. Ystad Saltsjöbad blev i 2024 og 2025 kåret som Sveriges bedste resort af World Travel Awards.
Læs mere: www.ysb.se
Om MJ’s
MJ’s Hotel ligger i hjertet af Malmø, tæt på byens historiske torve, restauranter, butikker og kulturliv – kun cirka 45 minutter fra København. Hotellet åbnede i 2017 og har siden markeret sig som et af Malmøs mest karakterfulde boutiquehoteller med 83 værelser, to restauranter, bar og en glasoverdækket gårdhave inspireret af italienske villaer.
I 2023 blev MJ’s kåret som “Årets hotel for kærlighed”, og i 2024 modtog hotellet prisen som Sveriges førende boutiquehotel ved World Travel Awards.
Læs mere: mjs.life
Topics
Categories
Regions
Om ESS Group
ESS Group ønsker at skabe destinationer, resorts og oplevelser, der får gæsterne til at vende tilbage. Det startede i 2007 på Ystad Saltsjöbad med en stærk idé om at skabe unikke mødesteder formet af unikke karakterer. Vi drives af passion, legeglæde, professionalisme og ønsker med et personligt præg at skabe lønsomhed og gæsteoplevelser i verdensklasse. Hvis vi skal opsummere alt, og når vi gør alt rigtigt, siger vi "We create moments of happiness".
ESS Group består af i alt 15 hotel- og resortdestinationer i Sverige, Norge og Danmark, samt en yacht i Palma de Mallorca med fire dobbeltværelser.