Pressmeddelande -

Aabenraa kommune installerer sikkerhedsløsningen NetClean ProActive i begyndelsen af 2011

Dermed bliver Aabenraa den første danske kommune, som på denne måde aktivt beskytter computere og netværk med en sikkerhedsløsning, der identificerer og blokerer billeder og filer, som af politi er klassificeret som billeder af seksuelt misbrug af børn.

NetClean og samarbejdspartneren Secu forhandler i øjeblikket med flere andre danske kommuner, som vil beskytte deres netværk mod denne type af materiale. Omkring 10 procent af Sveriges kommuner anvender NetClean ProActive til at beskytte deres virksomhed mod materiale, der indeholder seksuelt misbrug af børn. Ved at anvende NetCleans sikkerhedsløsninger beskytter en kommune sine borgere, sit varemærke og yder samtidig en konkret samfundsindsats.

- Vi er meget glade for, at Aabenraa har valgt vores sikkerhedsløsning til at beskytte kommunens computere mod film og billeder, der viser seksuelt misbrug af børn. Dette er et vigtigt skridt for hele kommunen og dens borgere. Alle kan gøre en indsats for at stoppe spredningen af overgrebsbilleder og nu viser Aabenraa en vej at gå, siger Christian Sjöberg, adm. dir. NetClean.

NetClean fik sin første kunde i Danmark i 2008, da det danske forsikringsselskab Tryg installerede NetClean ProActive.

- Hver gang nogen kigger på et billede eller en film, der indeholder seksuelt misbrug af et barn, begås der et nyt overgreb mod det barn. Ligeledes viser talmateriale, at en tredjedel af de personer, der kigger, siden begår egne overgreb. Ved at forhindre folk i at få adgang til overgrebsbilleder, beskytter vi børn verden over, fortsætter Christian Sjöberg.

 

 

Kontakt følgende for at få flere oplysninger
Christian Sjöberg, CEO, Tel: +46 (0)703-37 02 03, christian.sjoberg@netclean.com
Fredrik Frejme, Acting Marketing Manager, Tel: +46 (0)705-29 49 38, fredrik.frejme@netclean.com

Kort om NetClean
NetClean er verdensledende inden for tekniske løsninger, som stopper spredningen af børnepornografisk materiale. Produkterne udvikles i samarbejde med politimyndigheder og millioner af brugere anvender NetCleans proaktive løsninger til beskyttelse af deres computere. NetCleans kunder tæller alt fra små firmaer til multinationale selskaber samt myndigheder, internetleverandører og politivæsenet. For yderligere information: www.netclean.com

Kort om NetClean ProActive
NetClean ProActive identificerer og stopper børnepornografiske billeder og film gennem at sammenligne disse med klassificeret materiale i politiets arkiver.  NetClean ProActives forskellige installationer identificerer og stopper det ulovlige materiale, uanset om det downloades til computeren via internettet, en USB-enhed eller cd-rom. Løsningen giver desuden virksomheden vigtig information om hændelsen, hvilket letter en senere udredning. For yderligere information: www.netclean.com

Ämnen

  • Brott, juridik, rättsfrågor

  • Aabenraa kommune installerer sikkerhedsløsningen NetClean ProActive i begyndelsen af 2011
    Licens:
    Medieanvändning
    Filformat:
    .pdf
    Ladda ner