Gå direkt till innehåll
Pilkington Glasfakta 2024
Pilkington Glasfakta 2024

Pressmeddelande -

Glasbranchens favorithåndbog i ny udgave - Pilkington Glasfakta 2024

Den tiende udgave af vores meget populære håndbog, Pilkington Glasfakta, er nu klar. Vi glæder os til endnu engang at kunne dele den opsamlede viden, som bogen indeholder.

Pilkington Glasfakta har nu mere end 20 år på bagen og er stadig eftertragtet i regulatoriske kredse og af mange kolleger i branchen.

I denne udgave har vi et nyt kapitel kaldet 'Optimal transparens', hvor Pilkington Optiwhite™ - ekstra klart glas, Pilkington OptiView™ - antirefleksbelagt glas og Pilkington Anti-condensation Glass nu er tilgængelige. Disse produkter var tidligere i kapitlet 'Specialglas'.

Nyt i Glasfakta 2024 er også et kapitel om 'Bæredygtighed'. Glas er et bæredygtigt byggemateriale, der kan genbruges til 100%, og det spiller en vigtig rolle i samfundets bestræbelser på at reducere udledningen af drivhusgasser og afbøde virkningerne af klimaændringer. Vi arbejder aktivt på at skifte til vedvarende energi og reducere emissioner fra vores fremstillingsprocesser.

Nyt produkt er Pilkington Mirai™ - vores glas med et 52% lavere klimaaftryk end standard floatglas. Pilkington Mirai™ blev udviklet efter en række forsøg med alternative brændstoffer til glasfremstilling, som NSG Group var først i verden med. Udover fossilfrit brændstoff bruges også en høj andel af genbrugt knust glas og el fra grønne kilder under produktionen.

Pilkington AviSafe™ - glas der beskytter fugle, er også en nyhed. Med en unik UV-mønstret belægning får fuglene mulighed for at opfatte, at der er en forhindring og kan dermed undgå at kollidere med vinduer eller andre glasflader. Fugle kan se lys i det ultraviolette område i modsætning til mennesker, og belægningen er mere synlig for dem end for os. Belægningen skal sidde på ydersiden af det ydre glas for at være effektiv.

Glasfakta 2024 er leveret til kontoret i Halmstad og vi er begyndt at sende den ud til alle, der har meldt interesse.

Bestil dit eksemplar af Pilkington Glasfakta 2024: info@se.nsg.com

Læs og download på vores hjemmeside: Pilkington Glasfakta 2024

Ämnen

Kategorier

Regioner


    Pilkington har siden 1976 forsynet det skandinaviska marked med glas og glasprodukter. Vi sælger floatglas, belagt og lamineret glas produceret i koncernens floatglasfabrikker i Europa. Vi fremstiller termoruder på vores fabrik i Elverum, Norge.

    NSG Group er verdens førende leverandør af glas og rudesystemer inden for tre større forretningsområder: Architectural, Automotive og Creative Technology. Architectural fremstiller og leverer glas til arkitektoniske bygningsløsninger, solenergi og andre sektorer. Automotive leverer til det originale udstyr (OE) og udskiftningsglas til eftermarkedet (AGR). Creative Technology omfatter flere forskellige virksomheder, herunder linser og lysstyringer til printere og scannere og specielle glasfiberprodukter såsom tandremme og glaspulver.

    For mere information om NSG Group: www.nsg.com

    www.pilkington.se
    www.pilkington.no
    www.pilkington.dk

Kontakter