Gå direkt till innehåll
Foto: Cohda Design Limited
Foto: Cohda Design Limited

Pressmeddelande -

Usynlig forbindelse takket være højteknologisk glas

Forestil dig en højteknologisk verden, der kombinerer glassets skønhed og designmuligheder med det totale fravær af de kabler, der kræves til vores daglig teknologi – en vision der er blevet muliggjort gennem et samarbejde mellem NSG Group og det innovative produktdesignfirma Cohda.

Takket være det elektrisk ledende NSG TEC™-glas og Cohdas Power-Tap (P-Tap) teknologi har en helt ny verden af design og anvendelsesmuligheder fundet vej til det globale marked.

Med en teknologi, der bruger gennemsigtige ledende belægninger til at overføre strøm till enhver enhed uden behov for ledninger, består Power-Tap, udviklet af Cohda, af lamineret ikke-ledende og ledende glas som NSG TEC™. Enheden gør det muligt at overføre strøm eller data mellem laminatets forskellige lag. Præfabrikerede åbninger skaber forbindelser til de positivt og negativt ladede indre belægninger, der giver strøm til de indbyggede enheder. De tilsluttede enheder ser ud til at flyde frit i et optisk klart glaspanel uden synlige strømforbindelser.

NSG TEC™ er et elektrisk ledende glas, der er velegnet til en række forskellige anvendelser f.eks. i displays. Takket være høj lystransmittans, holdbar belægning og mulighed for termisk bearbejdning er det et alsidigt produkt. Det er fremragende til applikationer med P-Tap.

Fjernelse af behovet for ledninger giver designere, arkitekter og ingeniører uendelige og kreative muligheder for at kunne placere strømudstyr i gennemsigtige strukturer. Enheder som f.eks. USB-udtag, induktionsopladningsflader, motorer, kameraer, sensorer og displays kan integreres sømløst.

Tidlige applikationer omfatter LED-belyste stand og hyldeenheder til museer og induktive ladepladser i form af ”smart tables” til eksklusive butikker. Mere omfattende anvendelser, nogle stadig uanede, vil strække sig over en række markeder inkl. arkitektur, sikkerhed, bil, detailhandel og belysning.


Relaterade länkar

Ämnen

Kategorier

Regioner


    Pilkington har siden 1976 forsynet det skandinaviske marked med glas- og glasprodukter. Vi sælger floatglas, belagt og lamineret glas produceret på koncernens floatglasfabrikker i Europa. Vi fremstiller termoruder på vores fabrikker i Vetlanda, Sverige og Elverum, Norge.

    NSG Group er verdens førende leverandør af glas- og rude-systemer inden for tre større forretningsområder: Architectural, Automotive og Creative Technology. Architectural fremstiller og leverer glas til arkitektoniske bygningsløsninger, solenergi og andre sektorer. Automotive leverer til det originale udstyr (OE) og udskiftningsglas til eftermarkedet (AGR). Creative Technology omfatter flere forskellige virksomheder, herunder linser og lysstyringer til printere og scannere og specielle glasfiberprodukter såsom tandremme og glaspulver.

    For mere information om NSG Group: www.nsg.com

    www.pilkington.se

    www.pilkington.no

    www.pilkington.dk

Kontakter