Pressmeddelande -
Oplev sommeren i Thailand - Det thailandske turistbureaus klimakort guider dig igennem vejrjunglen
De fleste turister besøger Thailand i højsæsonen fra november til marts. Men Thailand er også et fantastisk rejsemål i årets andre måneder. Det gælder bare om at vide, hvor man skal tage hen.
– Vejret er en vigtig faktor for, om ferien bliver vellykket, og desværre har mange et fejlagtigt billede af, at det regner i Thailand hele sommeren. Med klimakortet vil vi vise, at det faktisk ikke er rigtigt, og samtidig vil vi hjælpe rejsende med at finde det rette rejsemål til den rette årstid, siger Nalinee Pananon, der er direktør for det thailandske turistbureau i Stockholm.
Er du ude efter en sommerferie med sol og strand er østkysten med øer som Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan et sikkert kort. Hvis du gerne vil opleve den tropiske regnskov i sit rette element, bør du i stedet tage nordpå til området omkring Chiang Mai og Chiang Rai. Her regner det betydeligt mindre end i de andre dele af landet i denne periode. Du kommer sandsynligvis til at opleve en eller et par eftermiddagsbyger på rejsen, men det er lige præcis det, der gør, at landskabet er smukkest på denne tid af året.
Udover solsikre paradisøer og et frodigt, grønt landskab er der desuden billigere fly, færre turister og lavere hotelpriser om sommeren.
– Det er en særlig god tid på året at rejse til Thailand, hvis du gerne vil have mere for pengene. Eftersom der er færre turister i Thailand i denne periode, er både fly- og hotelpriser betydeligt lavere, siger Nalinee Pananon.
Ämnen
- Turism
Om Thailändska Turistbyrån
Tourism Authority of Thailand (TAT) grundades 1960 och var den första organisationen i Thailand med särskilt ansvar att främja turismen i landet. Thailändska Turistbyrån i Stockholm etablerades 2002 och ansvarar för de nordiska och baltiska länderna. Thailändska Turistbyrån tillhandahåller reseinformation till allmänheten, resebyråer och media och arbetar även för att uppmuntra invånare i de nordiska och baltiska länderna att resa till Thailand. Läs mer om Thailändska Turistbyrån på www.tourismthailand.org/se.