Ford Motor Company er for 8. år i træk kåret som en af verdens mest etiske virksomheder
En stor virksomhed kræver et stort fokus på ansvarlighed. For ottende gang i træk er Ford blevet tildelt titlen som en af verdens mest etiske virksomheder.
En stor virksomhed kræver et stort fokus på ansvarlighed. For ottende gang i træk er Ford blevet tildelt titlen som en af verdens mest etiske virksomheder.
Ford Motor Company er som den eneste bilproducent repræsenteret på Ethisphere Institutes liste over verdens mest etiske virksomheder i 2016. Og det er vel at mærke i en tid, hvor etik i højere grad end nogensinde før påvirker kundernes købsbeslutninger.
Den internationalt ansete tænketank Ethisphere Institute, som arbejder for at fremme virksomhedsetik, social ansvarlighed og bæredygtighed, har anerkendt, at Ford er én af verdens 144 mest etiske virksomheder.