Gå til indhold
Vi vil finde årets bedste pressemeddelelse

Pressemeddelelse -

Vi vil finde årets bedste pressemeddelelse

Det er en kunst at skrive, så journalister bliver nysgerrige og bringer historien videre til medierne. Har du et godt eksempel på en tekst, der har fået omtale? Vi leder efter årets bedste pressemeddelelse og opfordrer alle til at sende deres bedste bud på geniale, sjove og fængende pressemeddelelser fra 2015 ind.

Kommunikatører kan med fordel skæve til journalister, for en god pressemeddelelse er på mange måder som en god artikel. Indholdet er væsentligt, timingen passer nyhedsstrømmen, den giver mulighed for identifikation, har muligvis et element af konflikt, og hvis teksten ovenikøbet overrasker, så har man læserne i sin hule hånd.

Med den ovennævnte opskrift har man en rigtig god chance for at pirre journalisters nysgerrighed. Samtidig skal man huske billeder, kontaktoplysninger og gerne supplerende materiale, så journalisten eller andre interessenter kan finde de oplysninger, de har brug for.

Pressemeddelelsen rammer stadig plet
Selvom megen kommunikation foregår på sociale medier, lever den traditionelle pressemeddelelse stadig i bedste velgående, siger marketing- og kommunikationsansvarlig hos Mynewsdesk, Katrine Barslev.

“Jeg ser dagligt eksempler på kreative, gennemtænkte og velskrevne tekster fra vores kunder og i branchen generelt. Nu vil vi anerkende de, der tager deres kommunikation alvorligt og bryder igennem content mængden med deres pressemeddelelser”, siger hun.

Sådan nominerer du
Sidste år vandt Ford med deres kreative twist på en urovækkende undersøgelse om unge bilisters tendens til at tage selfies, mens de kører bil. “Har du taget en selfie bag rattet” var et spændende bud på en moderne pressemeddelelse.
Læs mere om sidste års vindere i det relaterede materiale længere nede.

Hvis du mener, du har sendt eller modtaget en pressemeddelelse i løbet af 2015, som har potentiale til at blive årets bedste, så send den senest den 16. december til denmark@mynewsdesk.com med nogle få ord om, hvorfor netop den pressemeddelelse skal vinde prisen som årets bedste.

Alle danske pressemeddelelser fra 2015 kan deltage i konkurrencen uafhængigt af, hvordan og hvorfra de er blevet publiceret.

Nomineringen løber til og med den 16. december 2015, hvorefter feltet med nominerede pressemeddelelser bliver skåret ned til tre af en jury. Derefter findes vinderen via offentlig online afstemning, og vinderen af årets bedste pressemeddelelse kåres den 15. januar 2016. Udover æren får vinderen mulighed på at give sine bedste tips til branchekolleger via Mynewsdesk.

Emner

Kategorier


Mynewsdesk
Mynewsdesk er Nordens førende digitale PR-platform. Med Mynewsdesk kan virksomheder og organisationer publicere pressemeddelelser, billeder, videoer og andet materiale til journalister, bloggere og øvrige interessenter. Alt materiale samles i et søgemaskineoptimeret newsroom, hvor brugerne kan trække statistik på alle publiceringer og måle deres ROI.

Følg også Mynewsdesk her:
Newsroom
Twitter
LinkedIn
Facebook
YouTube

Kontakt

Relateret materiale

  • Ford vinder konkurrencen 'Årets pressemeddelelse'

    Ford vinder konkurrencen 'Årets pressemeddelelse'

    Det var tre gode pressemeddelelser fra henholdsvis Ford, Nationalmuseet og PriceRunner.dk, der kæmpede i finalen om at blive den bedste danske pressemeddelelse udsendt i 2014, men kun en kunne løbe, eller skulle man sige køre, med sejren. En netop overstået online afstemning har nemlig kåret pressemeddelelsen ‘Har du taget en "selfie" bag rattet?’ udsendt af Ford som den bedste fra 2014.

  • ​Jagten på årets bedste pressemeddelelse er gået ind

    ​Jagten på årets bedste pressemeddelelse er gået ind

    PR-platformen Mynewsdesk afholder igen i år konkurrencen, der kårer den bedste danske pressemeddelelse udsendt i det forgangne år. Sidder du inde med en god pressemeddelelse, så send den ind og deltag i konkurrencen. Alle danske pressemeddelelser kan deltage, uanset hvordan de er blevet udsendt.

  • Her er de nominerede til "Årets Pressemeddelelse" 2015!

    Her er de nominerede til "Årets Pressemeddelelse" 2015!

    Mens året går på hæld, har vi sat jagten på årets bedste pressemeddelelse ind. De tre finalister er nu udvalgt og kan stemmes på her. Vinderen findes ved online afstemning, hvor alle kan give sin holdning til kende.

  • 5 tips til at skrive, så dit content bliver læst

    5 tips til at skrive, så dit content bliver læst

    Inden jeg kom til Mynewsdesk, arbejdede jeg som journalist for en af landets store dagblade. Det var udfordrende, givende og interessant, men også presset. Det værste var irrelevante pressemeddelelser med stavefejl, pdf-design og kontaktpersoner, der ikke var til at få fat på. De historier droppede jeg hurtigt at skrive.