Pressemeddelelse -
Gustavsberg fejrer 200 år – og præsenterer badeværelsestrends for 2025!
I år fejrer Gustavsberg et imponerende jubilæum - 200 år med innovation, design og kvalitet. Rejsen begyndte allerede i 1825, da Gustavsbergs første porcelænsfabrik blev bygget. I dag er Gustavsberg et af Sveriges førende mærker inden for badeværelsesbranchen. Varemærket er præget af produkter, hvor form møder funktion og et skandinavisk design.
"At fejre 200 år er noget helt særligt, det giver os mulighed for at se tilbage på alt, hvad der er opnået inden for godt design, funktionalitet og brugervenlighed. Vi ser også frem til de mange spændende år, der venter. I 2025 lancerer vi som led i fejringen af 200 års jubilæet en helt ny badeværelsesserie," siger Anna Strand, Marketing Communications Manager, Gustavsberg.
I forbindelse med jubilæumsfejringen og et tilbageblik præsenterer Gustavsberg også de nye badeværelsestrends for 2025, som viser, at vores badeværelser er på vej til at blive endnu mere funktionelle, holdbare og æstetiske. Bæredygtighed og naturlige materialer er i fokus og i år emmer badeværelserne af luksus uden at gå på kompromis med miljøet.
I 2025 er badeværelser med ressourceeffektive, bæredygtige produkter en selvfølge. Vi bruger vandbesparende teknologi, hvor brusere samt vandhaner og toiletter både sparer vand og reducerer energiforbruget. Produktgenbrug får større efterspørgsel, hvor ældre produkter kan opdateres med reservedele, der giver samme smarte funktionaliteter som nye produkter og forlænger produktets levetid yderligere.
Vi vil have badeværelser, der ånder harmoni. Naturmaterialer som træ og sten er stadig relevante, hvilket også forstærker den rolige, afslappende følelse. Vi vil også se monokrome badeværelser med forskellige materialer og overflader i 2025.
Badeværelser skal byde på gode opbevaringsmuligheder, der skaber pæn orden og forebygger støv i både store og små badeværelser. Overskabe gemmer ting væk og skaber en fin orden. Reoler giver større tilgængelighed og mulighed for at eksponere det, der burde være lettere tilgængeligt.
Related links
Emner
Kategorier
Villeroy & Boch Danmark A/S er et lokalt salgskontor for Villeroy & Boch AG gruppen med hovedkontor i Mettlach, Tyskland. Vi sælger og markedsfører de to brands Villeroy & Boch / Gustavsberg på det danske marked. Med varemærket Gustavsberg tilbyder vi produkter til det komplette badeværelse i et funktionelt Nordisk design med stolte traditioner tilbage fra 1825. Med varemærket Villeroy & Boch, der startede helt tilbage i 1748 tilbyder vi eksklusivt design indenfor Bad & Wellness. Alle vores produkter produceres i Europa.
Kontakt os på kundeservice@gustavsberg.com