Pressemeddelelse -

Dansk teknologi sikrer international handel

Med dansk udviklet teknologi får norske internetbutikker nu mulighed for at tilbyde MobilePay som betalingsform. Det er Fintech-virksomheden AltaPay, der i samarbejde med Danske Bank i Norge, der står bag lanceringen.

Fra april måned i år har norske internetbutikker, der er kunder hos danske AltaPay, åbnet for at betalingstransaktioner i forbindelse med køb på nettet kan klares med MobilePay. Norske internetbutikker kan se perspektiverne for øget omsætning og ny international handel i den nye betalingsform. Derfor er interessen for at komme med på vognen stor, og allerede ved lanceringen af MobilePay på nettet i Norge, havde AltaPay en kundeportefølje, der talte stærke spillere som Boozt.com, Skatepro, Whiteaway.com, BR, Toysrus og Coolshop.com.

- Vores erfaring med MobilePay i Danmark viser, at der er efterspørgsel efter en hurtig og nem betalingsløsning som MobilePay. Vi kan se en kraftig vækst i brugen, og på nuværende tidspunkt sker ca. 15% af vores danske transaktioner via MobilePay, siger Hermann Haraldsson, der er CEO i Boozt.com.

CEO Christian Rasmussen fra AltaPay er ikke et sekund i tvivl om, at internetbutikkerne kun kan overleve i den internationale konkurrence, hvis de tilbyder deres kunder fleksible betalingsformer. Han peger på, at netop MobilePay er et fleksibelt betalingsmiddel, der kan give internetbutikkerne hidtil usete konkurrencefordele, og samtidig et betalingsmiddel der har stort potentiale på den globale scene.

AltaPay er kendt for at sikre, at deres kunder kan modtage betalinger fra alle populære og internationale betalingsmetoder, og siden MobilePay blev tilgængelig online, har AltaPays teknologi sikret, at MobilePay blev tilgængelig for deres danske kunder. Det er den teknologi, der nu er eksporteret til det norske marked.

- Vi kan se at den danske e-handel er udfordret af den internationale konkurrence, og vi kan konstatere, at flere og flere danske netkøb foretages i udlandet. Derfor er det bydende nødvendigt for alle internetbutikker, og ikke kun norske og danske, at de positionerer sig i markedet. Det handler basalt set om at tiltrække kunder, og en af de måder internetbutikkerne kan sikre det, er i høj grad ved at tilbyde fleksible betalingsformer. Og uden omsvøb er MobilePay en betalingsfunktionalitet, der peger fremad og kridter banen af. Nu folder vi MobilePay ud i Norge, men ambitionen er naturligvis at rulle vores unikke teknologi ud i flere lande, forklarer Christian Rasmussen, der er CEO i AltaPay.

I Danske Bank glæder de sig over det samarbejde, de igennem to år har haft med AltaPay, og som nu har banet vejen for en MobilePay-løsning i norske internetbutikker. Danske Bank er især stolte over at facilitere betalingsprocessen, og hæfter sig især ved, at det er et gennemprøvet og funktionsdygtigt system, der nu eksporteres til og implementeres i Norge.

- Jeg er helt tryg ved situationen, og jeg er overbevist om at MobilePay i de norske internetbutikker, som har en samarbejdsaftale med AltaPay, bliver en succes. Kunderne vil opleve at købet går nemt og smertefrit. Sikkerheden er høj, og som bankmand kan jeg kun bifalde, at vi med den nye betalingsfunktionalitet er med til at understøtte den internationale samhandel, siger Knut Anders Wangen, som er leder for MobilePay fra Danske Bank Norge.

At norske internetkunder nu får mulighed for at handle online med en dansk udviklet MobilePay-løsning, betyder samtidig, at norske internetkunder nu også kan bruge MobilePay, i de mere end 3600 danske internetbutikker der tilbyder deres kunder denne betalingsform. Men det stopper ikke her, for med implementeringen af AltaPays system i Norge er danske kunder også sikret muligheden for at betale via MobilePay i norske internetbutikker.

- Det viser jo bare, at internethandel er et internationalt anliggende, og en handelsform der ikke lader sig begrænse af grænser og kulturforskelle. I AltaPay hjælper vi den internationale handel på vej med sikre, pålidelige og fleksible betalingsløsninger. Og det er jo det stik modsatte af, hvad der sker hos eksempelvis Nets, hvor man på monopollignende vis varetager interesserne i Dankort og BankAccept i Norge som alene er nationale betalingsmiddeler udviklet i en svunden tid, afslutter Christian Rasmussen.

Emner

  • Salg

Kategorier

  • kortbetaling
  • fin-tech
  • dansk fin-tech
  • mobil betaling
  • e-handel
  • mobilepay

WE COVER YOUR PAYMENT NEEDS

AltaPay is a global payment processor, delivering payment management solutions across multiple sales channels, currencies and payment methods, whilst providing automated data reconciliation. 

We help leading brands scale internationally by offering them access to accept secure and reliable payments in all relevant markets. 

With a particular focus on the retail market AltaPay’s clients include: Boozt.com, Kate Spade, BooHoo.com, Fat Face, Bang&Olufsen, Humac and Ecco.

Learn more about our global service and how it benefits your business by visiting our website http://www.altapay.com or send your enquiry to sales@altapay.com.  

Kontakt

Jie Chen

Pressekontakt

Relateret materiale