Skip to main content

Rekordsalg: Alle billetter til BLAST Pro Series São Paulo udsolgt på 8 timer!

Press release   •   Feb 05, 2019 10:03 UTC

Altice Arena i Lissabon var fyldt med begejstrede fans i den seneste BLAST Pro Series-turnering i december 2018.

Mindre end otte timer efter billetsalget til BLAST Pro Series São Paulo åbnede var billetterne revet væk.

- Den overvældende interesse er tegn på, at esport slet ikke har nået sin fulde størrelse. BLAST er et ungt koncept, og vi fylder arenaer op i hele verden. Interessen er enorm og vokser eksponentielt for hver BLAST-turnering , siger Jordi Roig, Executive Producer, BLAST Pro Series.

Der er plads til 6.000 fans i den legendariske Ginásio do Ibirapuera arena og salget er en ny rekord for BLAST Pro Series. Fredag aften blev der oprettet en venteliste, hvor yderligere 6.000 allerede nu har skrevet sig op. 

Der arbejdes på at udvide kapaciteten til den eftertragtede turnering, hvor 6 af verdens bedste Counter-Strike hold skal op mod hinanden, inklusiv det bedste hold af alle: Danske Astralis.

Astralis vandt den seneste BLAST-turnering i Lissabon.

- Vi har har solgt alle billetter til vores tidligere turneringer i København, Istanbul og Lissabon, men turneringen i São Paulo vil sætte helt nye standarder for esportsunderholdning. Både stemningsmæssigt og i forhold til produktionen bliver denne turnering vores næste målestok for, hvad esport kan som liveunderholdning, siger Jordi Roig.

- Ét af tiltagene er en decideret fan-sektion for de mest aktive tilskuere, hvor vi har allieret os med en af de mest populære brasilianske streamere. Det bliver første gang man vil se en fan-sektion med capo-tårn, trommer og alt det, der ellers er kendt fra bl.a. fodboldens verden. 

- Streameren Gaules, vil blandt andet streame live fra sektionen under hele turneringen, og der vil være mulighed for at komme helt tæt på den helt elektriske stemning, brasilianske fans er verdenskendt for at skabe, siger Jordi Roig.

Enormt partnerskab skal revolutionere esportsunderholdning

I januar 2019 annoncerede RFRSH et samarbejde med brasilianske GLOBO TV, verdens næststørste TV-station.

GLOBO TV skal producere BLAST Pro Series São Paulo, håndtere promoverende indhold og står for generelle redaktionelle opgaver.

- Med GLOBO TV-samarbejdet og den stigende interesse fra fans, bliver BLAST Pro Series São Paulo startskuddet til en kæmpe år for live esportsunderholdning, hvor vi konstant bliver nødt til at nytænke måden hvorpå vi afvikler vores begivenheder, fortæller Jordi Roig.

Tager hele verden rundt i 2019

BLAST Pro Series São Paulo løber af stablen d. 22 marts 2019, og den 23 marts fyldes São Paulos legendariske Ginásio do Ibirapuera arena op med 6.000 passionerede fans, der kommer for at heppe på lokalfavoritterne MIBR.

BLAST Pro Series São Paulo bliver den første af i alt 8 BLAST-turneringer i 2019, hvor interessen kun forventes at stige.

- Kun tre uger efter São Paulo tager vi showet videre til Miami, hvor BLAST Pro Series får sin Nordamerikanske debut 12. og 13. april. Billetsalget åbner i næste uge, og vi kan godt afsløre, at der vil være masser af gode grunde for danske fans, at lægge en mini-ferie i Florida i de dage, siger Jordi Roig.

Holdene til Miami turneringen forventes at blive offentliggjort tidligt i næste uge.

Comments (0)

Add comment

Comment

By submitting the comment you agree that your personal data will be processed according to Mynewsdesk's Privacy Policy.