Press release -

​Stor dansk og international opbakning til BLAST Pro Series

Der investeres ikke så få midler i, at skabe “esportens Formel 1”; den dansk ejede Counter-Strike turnering BLAST Pro Series.

Interessen er heldigvis stor, og det er ikke kun byer og lande, der ser værdien i at udnytte den opmærksomhed og eksponering det giver, at være en del af det globale set-up; også en række danske og internationale sponsorer har kastet deres kærlighed på esportens nyeste og mest eksplosive turneringsformat.

Det koster, at skabe en international turnering af et format og med ambitioner som BLAST Pro Series. Omvendt giver det også genlyd, når man kan præsentere en turnering, mediekanaler og et engagement, der ikke er set noget sted tidligere - og et globalt seertal i millionstørrelsen fra dag ét.

International opmærksomhed - og opbakning

Det er også noget co-founder af BLAST Pro Series og RFRSH Entertainment Jakob Lund Kristensen er meget bevidst om:

- Vi har i RFRSH Entertainment aldrig lagt skjul på, at vi har enorme ambitioner med BLAST Pro Series. Der er investeret et trecifret millionbeløb i opbygningen af vores organisation og i formatet, og det kommer til at koste endnu mere, at nå vores målsætninger. Sådan er det, når man kæmper om at blive førende i sin branche i en global milliard-industri, og det er vores investorer heldigvis indstillet på.

- Derfor betyder det også utroligt meget, at vi mærker en solid opbakning og tro på projektet. Det gælder de byer, vi arbejder med, og det gælder en voksende base af kommercielle interessenter, der forstår, hvor stor værdi vi kan skabe via vores turnering, kanaler og content-produktion, der bogstaveligt talt når millioner af mennesker verden over i en målgruppe, der ellers er ekstremt svær at komme i kontakt med.

- Støtten betyder, at vi kan fortsætte investeringerne og bygge på i forhold til turneringen og alt det omkring den, der skaber værdi, og det betyder at vi allerede nu kan tage nogle store skridt mod vores målsætning om, på sigt at skabe verdens mest interessante esports-turnering, fortæller Jakob Lund Kristensen.

Mange partnere er også en aktiv del af selve eventet, hvor publikum i den udsolgte Royal Arena vil opleve ikke så for forskellige underholdningselementer og aktiviteter designet og udviklet specielt til BLAST Pro Series. 

I København støtter 12 kommercielle partnere og sponsorer op om BLAST Pro Series. Heraf en række internationale virksomheder, der har signet op for én eller flere af de kommende turneringer i Lissabon, Miami, Sao Paolo og Madrid.

Partnere 

BLAST Pro Series, København:Lokale: Fullrate, Dr. Oetker, OK Benzin, eOddset, Jack & Jones

Premium, KBH og Int’l:Pinnacle, Turtle BeachBLAST Partnere:Epics, Sixt, Maika’i Copenhagen, Noble

Hvem er de?

Fullrate: Fullrate er en virksomhed, der ligesom BLAST, udfordrer status quo med ambitioner om at levere det bedste produkt til de bedste penge. Hurtigt og stabilt internet er en præmis for at være den bedste på serveren.

Dr. Oetker: Det tager tid at blive den bedste og med Pizza Rustica kan madlavningen gøres på den halve tid. Det betyder mere tid til at blive den bedste Counter-Strike spiller – og måske ende på scenen til BLAST!

OK: OK er med hele vejen og støtter esporten - fra lokalforeningerne til verdenstoppen!

Power: Power leverer det bedste udstyr til danske esportsatleter og til BLAST Pro Series kan man opleve de nyeste produkter i arenaen.

eOddset: eOddset er stedet for de danskere spillere at finde de bedste odds på esport og under BLAST vil der være ekstra gode odds på Counter-Strike.

Jack&Jones: Det ypperste indenfor esports fashion, producent af den første esports jersey...

Pinnacle: International online betting. Én af de første til at udbyde store betting firmaer esport og en af de største spillere på esport betting scenen.

Turtle Beach: Verdensklasse headsets brugt af verdensstjernerne herunder Astralis – amerikansk firma fra 1975.

Epics: Innovativ, international digital kortsamler app, som bringer BLAST-fans endnu tættere på spillerne. Et samarbejde der gør det muligt at få sjældne BLAST player cards med spillernes rank.

Sixt: Transportpartner som blandt andet sørger for at spillere og castere kommer rundt i København med stil.

Maika’i: High-end merchandise og gear til professionelle esportsatleter.

Noble: Leverer blandt andet gamingstole til scenen, så verdensstjernerne kan levere optimalt til BLAST.

Related links

Topics

  • Events

Categories

  • rfrsh entertainment

Contacts

FREDERIKKE EMILY WACKER

Press contact Head of PR 31414081

Related content