Pressemeddelelse -

Der kaldes til start! Ny spilleplatform skal øge interessen for hestevæddeløb

Hos Danmarks nye spilleplatform for hestevæddeløb, Derby25, er der fokus på at levere en moderne og simpel brugeroplevelse for både garvede og nye spillere. 

Det danske spillemarked har fået en ny hest i folden. Navnet er Derby25, og med et moderne og mobilt mindset er ambitionen hos den nye spilleplatform at øge interessen for hestevæddeløb i Danmark.

- Vi ønsker at nytænke spil på hestevæddeløb, og generelt er brugeroplevelsen et nøgleord i vores produkt. Derfor har vi også haft stor fokus på at skabe en simpel og moderne platform for både garvede og nye spillere, der imødekommer et ellers komplekst spilprodukt.

- Vores tankegang er mobile first, da vi mener, at fremtiden for hestespil i høj grad ligger på mobilen, udtaler Henrik Friis, der er CEO i Bet25 A/S – selskabet bag Derby25.

Derby25 har i de seneste 14 dage været online med en betaversion, hvor det har været muligt at spille på de danske baner. Og efter at have testet systemet for større datastrømme, er der nu også blevet åbnet for spil til de svenske løb.

Version 1.0 I første omgang udkommer Derby25 i en version 1.0, hvor man kan spille på de velkendte danske spilformer samt de store V75- og V86-puljespil fra Sverige. Det er dog meningen, at der løbende vil blive bygget ovenpå det nuværende produkt.

- Den første version af Derby25 bliver med løb fra danske og svenske baner, men igennem 2019 og 2020 vil vi tilføje flere baner, flere spiltyper og generelle produktforbedringer, der alt sammen skal være med til at forbedre spiloplevelsen, fortæller Erman Bozdogan, produktchef hos Derby25, og fortsætter:

- Senere på året vil vi samtidig lancere en Derby25-app, der skal gøre det endnu nemmere at spille med fra mobilen, ligesom det vil blive muligt at spille på Derby25 hos vores mange retail-forhandlere rundt omkring i landet. Dermed bliver 2019 på mange måder et år, hvor vi gradvist vil forsøge at tilpasse os markedet på bedst mulig vis.

Derby25 er etableret af folkene bag Bet25 A/S, der foruden den nye spilleplatform til hestevæddeløb også omfatter Bet25 (sportsbetting), Rød25 (casino) og CasinoGo (mobilcasino). Bet25 A/S blev i starten af 2019 overtaget af den svenske hestespilgigant ATG.

Emner

  • Spil, lotteri

Kategorier

  • derby25

25syv er et dansk spilselskab, der består af fire spilbrands; Bet25 (sportsbetting), Rød25 (online casino), Derby25 (hestevæddeløb) og CasinoGo (mobil casino). 25syv A/S har dansk spillelicens udstedt af Spillemyndigheden den 1. marts 2014 og har hovedkontor i Silkeborg, men beskæftiger over 50 medarbejdere fordelt på fire forskellige lande. 25syv A/S er 100% ejet af Ecosys A/S, som er ejet af svenske ATG (Ab Trav og Galopp).

Kontakt

Henrik Friis

COO 20482950