Pressemeddelelse -

Franzi25 nomineret til årets bedste reklamefilm

Spilselskabet 25syv er sammen med reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners blevet nomineret for årets bedste reklamefilm med den fiktive schlagerfigur Franzi25.

Den folkekære skuespiller Peter Frödin har de seneste par måneder tonet frem på TV-skærmene i skikkelse af den tyske schlagerfigur Franzi25, hvor han iført paryk og tyrolertøj har underholdt danskerne og leveret flere store hits som ”Franzi auf dem Himmelberg”, ”Ruf mich an, Rebacca” og ”Nein, Nein, Nein”.

Det er spilselskabet 25syv og reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners, der står bag den fiktive Franzi25-figur, og sammen kan de nu glæde sig over at være med i finalefeltet, når årets bedste reklamefilm skal hædres ved The True Award 2019.

- Vi er selvfølgelig stolte over at være nomineret til årets bedste reklamefilm, og det viser, at vi har ramt plet i forhold til at gøre noget markant anderledes end vores konkurrenter, siger Alan Nørgaard, der er Brand Manager hos 25syv, og fortsætter:

- De fleste af vores konkurrenter har meget fokus på selve produktet. I stedet er vi gået i en anden retning og har valgt en branding strategi med et sjovt og anderledes univers. Dét gør, at vi skiller os mere ud fra mængden, og samtidig passer det perfekt med budskabet om, at det skal være sjovt at spille hos os, siger han. 

Foruden en række reklamespots på TV har Franzi25 også indtaget de sociale medier, hvor flere af hans videoer på Facebook er blevet set af mere end en halv million danskere.

- Det har været helt overvældende at følge den interesse, som vi har oplevet på Facebook. Nu krydser vi bare fingre for, at juryen til The True Award er lige så vilde med Franzi25, som danskerne er, udtaler Alan Nørgaard.

The True Award er Danmarks største reklamefilmpris og Franzi25-kampagnen er blevet nomineret i de to kategorier ”Bedste filmkampagne” og ”Bedste entertainment kampagne”.

Awardshowet afholdes fredag d. 1. november i København. Læs mere om prisuddelingen og se alle nomineringerne her: https://www.trueaward.dk

Se alle filmene med Franzi25 her: https://www.facebook.com/Franzi25DK


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

25syv er et dansk spilselskab, der består af fire spilbrands; Bet25 (sportsbetting), Rød25 (online casino), Derby25 (hestevæddeløb) og CasinoGo (mobil casino). 25syv A/S har dansk spillelicens udstedt af Spillemyndigheden den 1. marts 2014 og har hovedkontor i Silkeborg, men beskæftiger over 50 medarbejdere fordelt på fire forskellige lande. 25syv A/S er 100% ejet af Ecosys A/S, som er ejet af svenske ATG (Ab Trav og Galopp).

Kontakt

Alan Nørgaard

Pressekontakt PR & Brand Manager +4526336047