Nyhed -

3 udnævner Director Customer Managment

Sidsel Rosendal Olsen er pr. 1. februar udnævnt til Director Customer Management i telesel-skabet 3. Sidsel Rosendal har siden sin ansættelse i 3 i 2009 og senest som Head of Customer Management, Consumer & Business Market, opnået markante resultater med kundetilfredshed, værdigenerering i servicefunktioner og procesoptimering.

36-årige Sidsel Rosendal Olsen vil i sin nye position fortsætte arbejdet med at optimere 3’s kundeservice og vil stå i spidsen for implementeringen af en ny organisationsstruktur i Kundeservice, hvis funktioner i fremtiden vil komme til at spille en endnu mere central rolle hos 3.

”Sidsel har siden sin ansættelse tilbage i 2009 leveret en utrættelig indsats i arbejdet med at optimere vores kundeservicefunktioner, så det er en helt naturligvis udvikling, at hun skal lede arbejdet med den nye servicestruktur. I 3 er et stærkt kundefokus et vigtigt værktøj i forhold til vækst, og vi har fuld tillid til, at Sidsel er den rette til at føre den nye struktur ud i livet og dermed skabe de ønskede resultater” siger Peter Kirk Nielsen, Vice President for HR i 3.  

Læs mere om 3 på 3.dk

For yderligere information:

Kontakt Lotus Ankjær Hedebroe, PR & Communications, 3 Danmark, e-mail: Lotus.hedebroe@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 848. 

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale