Pressemeddelelse -

3: Fri data, sms og tale til og fra Frankrig

På baggrund af det forfærdelige angreb i Nice i Frankrig i går aftes, eftergiver 3 samtlige udgifter for SMS, MMS og opkald til og fra Frankrig. Kunder, der befinder sig i Frankrig, kan desuden bruge data uden omkostninger.

3 eftergiver udgifterne med tilbagevirkende kraft fra i går d. 14. juli kl. 22.30 til og med i dag, 15. juli kl. 22.30.

3 gør dette af hensyn til og forståelse for de kunder, der befinder sig i Nice, så de uden bekymringer kan kontakte familie og venner hjemme i Danmark, mens pårørende i Danmark kan ringe og få kontakt til venner og familie, der befinder sig i Frankrig.

Vores tanker går til de berørte af angrebet. 

Kategorier

  • 3likehome

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 43 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale